- Vi er blevet fattigere

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Brian Hansen, SF

- Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?

- Vi er uden diskussion blevet fattigere, fordi alting er blevet så stort, at ingen har et samlet overblik, desuden er det alt for dyrt at hele den kommunale administration er spredt ud over alt for mange matrikler, med en masse kørselsudgifter og spildte timer til følge, desuden har kommunen er stor bygningsmasse som ligger tom, med store udgifter til følge.

Vi har desuden også overtaget en stor del amtslige opgaver, men har ikke fået den fulde finansering til disse opgaver.

Med den befolkningssammensætning, som vi har i kommunen, burde vores bloktilskud være meget højere, og de sociale udgifter skulle refunderes af staten, derved ville man undgå mange grimme sager, som måske bliver afgjort på baggrund af økonomi og ikke på det enkelte individs situation.
 

- 92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?

- Vi kan jo alle se, at niveuet er faldet kraftigt, skolerne har taget deres andel, det har ældreområdet og social- og psykatri området også, vi kan alle se, at ukrudtet trives og hullerne i vejene bliver større, og i desperation slukker man nu også gadelyset med den utryghed dette medfører. Man undrer sig over, at det skulle være et velfærdssamfund, vi lever i, og man forstår ikke, at alt det, som var en selvfølge for bare seks år siden, i dag er historie. Problemet er bare, at vi har for store sociale udgifter i forhold til vores kommunes størrelse, og det kommer alle til at være med til at betale prisen for. Vores eneste mulighed for at få flere penge i kassen, er ved at konvertere flere til skatteborgere fra overførelsesydelser, men vi kan desværre ikke bare lige skaffe 1.000-2.000 nye arbejdspladser, den anden mulighed er besparelser men den smertegrænse er nået for de fleste områder nu.

- Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?

- Jeg tror nok, at de fleste politikkere hører borgerne, men i mange tilfælde så er det benhård prioritering, der afgør en sag, og politikkerne er sat til at få udgifterne til at passe med indtægterne, og dermed bliver mange sager afgjort ud fra en økonomisk betragtning, selv om mange politikere hellere ville træffe en beslutning med hjertet, så ender det med at handle om penge til sidst.

Det gør det ikke bedre, at man i de forskellige sektorer ikke trækker i bremsen i tide, for de ansvarlige ledere i kommunen har fingeren på pulsen på fuldtid, mens politikkerne reelt kun er fritidsjobbere og derfor er dybt afhænige af, at de kommunale ledere tager økonomisk ansvar for deres område.

Der er selvfølgelig undtagelser, hvor det er omstændighederne, der er skyld i overskridelser, men det er jo ikke nok i dag, at man er en god leder på det menneskelige plan, hvis man ikke har den nødvendige økonomiske baggrund.

- Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?

- Da det for mig altid er mennesket, der kommer først, så er det ældreområdet, social og psykatri samt børn og unge, som skal opprioriteres, og ikke nødvendigvis i den nævnte rækkefølge, og hvis der så skulle være lidt tilovers, så trænger veje,fortorve og grønne områder til en kærlig hånd.

Der skal jo ifølge den nye udviklingsaftale spares omkring 20 millioner kroner på administrationen, før at kommunen ligger på snittet af sammenligenlige kommuner, så der ligger nogen af pengene.

Der skal skæres i lederlagene, der er simpelthen for mange ledere på alle trin lige fra teamledere til øverste ledelse. Hvis man kikker lidt på udviklingen i det private erhvervsliv, så finder man ikke alle de ledertrin, som fandtes for bare 10 år tilbage, dengang var der formænd,værkfører,driftledere osv. I dag er der mange steder kun een leder, der varetager alle de førnævnte stillinger, i dag har mange ansatte i det private stor personlig frihed og ansvar i sit job og med mange selvstyrende enheder.

Dette kunne sagtens realiseres i kommunen på mange områder, men man hænger fast i den gamle ledelsesform og rekrutterer for meget i egne rækker. Mange af principperne fra LEAN kunne med fordel implamenteres i den kommunale administration.

Og sidst men ikke mindst så skulle der være færre udvalg og gerne kun 21 byrådsmedlemmer, mange af de poster udover udvalgsposterne kunne med fordel, fordeles mellem foreninger og interesseorganisationer, det private erhvervsliv eller kommunal ansatte, så politikerne kunne koncentrere sig om politik, og ikke om en masse tillidsposter.