Boldforskere: Ingen tvivl om fejldømt mål

Danske fodboldforskere slår fast, at England skulle være tildelt et mål i deres kamp mod Tyskland, da et langskud fra Frank Lampard passerede målstregen, men dommerens fløjte forblev tavs.

En dommer bør nemlig altid dømme mål, hvis et langskud fra over 10 meters afstand rammer overlæggeren to gange med græsplænen som mellemstation, skriver Videnskab.dk.

- Bolden får et underskru, når den rammer undersiden af overlæggeren. Det betyder, at den vil springe med retning ud af målet efter den har fået kontakt med grønsværen. Hvis bolden så rammer overlæggeren igen, er der absolut ingen tvivl om, at der har været mål, siger fodboldforsker Thomas Bull Andersen fra Aarhus Universitet.

Han mener, at det burde være et skoleeksempel i alle teoribøger, at man altid skal dømme mål i sådan en situation, hvilket lektor Robert Mikkelsen fra Institut for Mekanisk teknologi ved DTU bakker op om:

- Man skal forestille sig, at den øverste del af bolden bliver bremset af overliggeren, mens undersiden ikke gør det. Det vil give bolden et underskru på vej ned mod jorden. Når bolden så rammer jorden, vil rotationsenergien blive omsat til en kraft, som vil trække i bolden med en retning ud af målet, siger Robert Mikkelsen til Videnskab.dk.

- Hvis bolden så rammer overlæggeren efter, at den har haft kontakt med jorden, jamen, så er der mål, fordi bolden nødvendigvis har været langt inde over målstregen.

De to forskere er enige om, at lige præcis i sådan en situation vil målteknologi, målkameraer eller granskning af tv-optagelser være overflødige.

/ritzau/