Det i forvejen hårdt plagede Juventus-renommé får endnu en plet

Juventus' CEO Maurizio Arrivabene, viceformand Pavel Nedved og formand Andrea Agnelli fra venstre mod højre er tre af de anklagede personer i en sag om økonomisk svindel i den italienske klub. Det er langt fra første gang, at Juventus bliver efterforsket af myndighederne i Italien. (Arkivfoto). Foto: Isabella Bonotto/Ritzau Scanpix

Sorte skyer hænger over Juventus, som igen er havnet i søgelyset hos de italienske myndigheder. Denne gang er klubben anklaget for økonomisk svindel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lemfældig omgang med medikamenter i 90'erne, påvirkning af dommerpåsættelse i 00'erne - kaldet Calciopoli-skandalen - og nu økonomisk svindel. Den italienske Serie A-klub Juventus er fortsat leveringsdygtig i skandaler.

Og med de alvorlige anklager om tvivlsom regnskabsførelse, usande finansielle redegørelser, sort udbetaling af løn og markedsmanipulation hængende over klubben, er en ny plet føjet til Juventus' i forvejen plettede renommé.

- Det begynder at gøre ondt på Juventus som klub, siger Karsten Krogh, som er fodbold- og særligt Serie A-ekspert hos Mediano.

- Juventus-navnet bliver mere og mere forbundet med snyderi.

Hele Juventus-ledelsen gik af den 28. november, efter det kom frem, at der er rod i regnskaberne.

Nyhedsbureauet Reuters oplyser, at anklageren i Torino blandt andet hævder, at klubben har underdrevet dens finansielle tab i sæsonerne 2018/2019, 2019/2020 og 2020/2021.

Dermed kan klubben have fået en sportslig fordel, som den reelle økonomi i klubben ikke berettiger til.

For hvis anklageren har ret, så er der perioder i løbet af de sidste fire år, hvor Juventus har haft negativ egenkapital.

Det betyder, at Juventus burde have stået i en situation, hvor nye spillere ikke kunne registreres.

- Det er ikke engang et år siden, at Juventus lavede en aktieudvidelse og købte Dusan Vlahovic for en halv milliard kroner i Fiorentina, siger Karsten Krogh.

- Når man i forvejen er så skidt kørende rent økonomisk, så er det uansvarligt at købe en spiller til en halv milliard og give ham den højeste løn i klubben.

Juventus er ud over at være en fodboldklub også et børsnoteret aktieselskab og dermed ansvarlig over for aktionærer og aktiemarkedet.

Noget, som klubben har forsømt, hvis det viser sig, at der har været perioder med negativ egenkapital.

Juventus beskyldes også for at have udbetalt løn til spillere under coronapandemien uden om de officielle regnskaber.

Spillerne gik på papiret ned i løn i fire måneder, og klubben sparede derfor 90 millioner euro svarende til 690 millioner kroner.

Anklageren hævder, at de penge er blevet udbetalt sort til spillerne i tre af månederne. Klubben snød med andre ord staten ved ikke at betale skat.

- Det er utroligt, at en så stor og hæderkronet klub kan lave en så amatøragtig og basal fejl som at udbetale sorte penge til spillere. Havde de troet, at det ikke ville komme ud? siger Karsten Krogh.

- Det kan man ikke gøre i Serie A og i en så stor klub som Juventus. Det vil folk jo finde ud af. Det er helt håbløst.

I 2006 blev Juventus som følge af Calciopoli-skandalen tvangsnedrykket til den næstbedste italienske række. Samtidig blev klubben frataget dens Serie A-titler i 2005 og 2006.

Juventus var ikke den eneste klub involveret i Calciopoli. Men det er Torino-klubben, som folk husker.

Derfor går Juventus' ageren ud over alle i italiensk fodbold, mener Karsten Krogh.

- Jeg ved godt, at det var mange klubber, som snød, men ude i verden forbinder man Calciopoli med Juventus, siger han.

Og dermed kan Juventus igen blive ansvarlig for en stor ridse i lakken på italiensk fodbolds omdømme.

- Hvis du tager på bar eller café i Italien, så vil italienerne sige, at Juventus altid har snydt, siger Karsten Krogh.

- Det er flot, at Juventus har vundet ni mesterskaber i træk, men når det her sker igen, vil folk sige, at det er klart, Juventus vinder, for klubben snyder.

Og den nye sag kommer ikke til at hjælpe på den gængse opfattelse af Juventus i Italien.

- Juventus er meget hadet i forvejen. Det her gør klubben endnu mere hadet, siger Karsten Krogh.

/ritzau/

Juventus i Italien

* Juventus er den klub i Italien, som har vundet flest mesterskaber. 36 gange har Torino-klubben sikret sig den nationale titel.

* De to Milano-klubber AC Milan og Inter er med hver 19 nationale mesterskaber nærmest Juventus’ rekord.

* De seneste ni af de 36 mesterskaber kom i træk fra 2011/2012 frem til og med 2019/2020.

* I den italienske pokalturnering – Coppa Italia - har Juventus også vundet flest pokaler. 14 gange er det lykkedes Juventus at vinde turneringen. Senest i sæsonen 2020/2021.

* Ni gange har Juventus løftet trofæet i den italienske Super Cup, som spilles mellem vinderen af Serie A og Coppa Italia. Senest i 2020/2021.

* Også på transferfronten sidder Juventus på rekorden for den dyrest indkøbte spiller nogensinde. I sommeren 2018 hentede Juventus Cristiano Ronaldo i Real Madrid for en transfersum på 894 millioner kroner.

* Klubben står samtidig også noteret for den anden-, tredje-, fjerde- og femtedyrest indkøbte spiller i Serie A's historie målt i ren transfersum.

Kilde: Transfermarkt

/ritzau/

Udvalgte skandaler i Juventus

*Prisma (2022): Juventus anklages for tvivlsom regnskabsførelse, usande finansielle redegørelser, sort udbetaling af løn og markedsmanipulation. Sagen er ikke afgjort.

*Plus Valenza (2022): Juventus og en række andre italienske klubber var anklaget for at værdisætte og sælge spillere til større summer, end de var værd. 62 transfers blev undersøgt, heraf var Juventus involveret i 42 af dem. Sagen har været for en dommer, men der faldt ikke dom, fordi det ifølge dommeren var svært at bevise, hvad en spiller er værd.

*Calciopoli (2006): Juventus og en række andre italienske klubber påvirkede dommerpåsættelsen i Serie A. Det gav flere pointstraffe, men Juventus blev hårdest ramt med tvangsnedrykning og fratagelse af mesterskaber.

*Doping (2004): Klublæge i Juventus Riccardo Argicola blev i retten idømt 22 måneders fængsel samt en bøde på 15.000 kroner for at have forsynet Juventus-spillere med præstationsfremmende midler heriblandt epo i perioden 1994-1998.

Kilder: The Athletic, Independent og BBC.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu