Kolde kontanter risikerer at udhule den olympiske ånd

Den ser ikke ud af meget, men alle ved, hvad den betyder.

Mange atleter får efter deres OL-debut en lille tatovering med de fem ikoniske ringe i forskellige farver som tegn på, at de nåede den størst mulige scene.

Deltagelsen i verdens største sportsbegivenhed er i sig selv blevet set som den nok største hæder, du kan opnå som atlet. Og vinder du, bliver du nærmest udødelig.

Men nu har to sportsgrene stillet pengepræmier på højkant som et ekstra incitament.

World Athletics tog det banebrydende skridt, og før sommerlegene i Paris har bokseforbundet IBA fulgt trop, selv om det har mistet retten til at organisere konkurrencen ved OL.

De udøvere, der rejser hjem med en guldmedalje i de to sportsgrene, kan se frem til en bankoverførsel på 50.000 dollar svarende til godt 340.000 kroner.

Det har fået debatten om meningen med OL til at blusse op, og skeptikere frygter, at det bliver en glidebane, hvor pengene langsomt kvæler den olympiske ånd.

Sportens fundament står på spil, mener formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp.

- Det er en forkert tendens, at de internationale forbund går enegang i det her spørgsmål, slår han fast.

Formanden ser hellere, at pengene via IOC bliver fordelt ud på de nationale forbund, som dermed kan bruge pengene efter behov.

- Jeg frygter, at man eroderer hele fundamentet under den olympiske bevægelse, i forhold til at det så kun er de stærkeste kommercielle idrætter, som kan betale deres atleter.

- Det vil fuldstændig fjerne sjælen og DNA'et i de olympiske lege. Det skal man være meget varsom med at rykke ved, mener Hans Natorp.

De danske atletikudøvere Ida Karstoft og Katrine Koch Jakobsen kan derimod godt se fidusen i at lade atleterne få en større del af den store kage, de som legenes mest interessante aktører er med til at bage.

- Som atlet synes jeg, at det er fedt, for det er ikke alle, der kan leve af atletik.

- Det kan godt tage lidt af charmen fra et OL, men jeg kunne forestille mig, at mange atleter stadig har den olympiske ånd og gør det for medaljerne. Ikke så meget for pengene. Forhåbentligt er det bare en ekstra bonus, siger Katrine Koch Jacobsen.

Ifølge Karstoft står atleters løn ikke mål med de mange timer, som langt de fleste lægger i deres sport for at blive blandt de bedste.

- Alle andre bliver betalt for godt arbejde. Det synes jeg kun, er fint. Det er fedt, at atletikken anerkender det.

- Vi lægger mange timer og år i det, så jeg synes, at det er godt, at vinderne og de bedste i verden bliver belønnet, siger sprinteren.

Ligesom i mange andre lande uddeler Team Danmark medaljebonus til de danske atleter. En guldmedalje udløser 100.000 kroner, sølv giver 75.000 kroner, mens bronze kaster 50.000 kroner af sig.

Vinder et hold en medalje, er der 500.000 kroner til deling.

Men det kan ikke sammenlignes med sportens præmiepenge, mener Hans Natorp.

- Man kan godt tage diskussionen internt i landene, men den skal ikke flyttes over på de internationale forbund. Så bliver det en skævvridning.

- Indtægtsflowet ved et OL går via de nationale olympiske komitéer ud til det brede fundament og ikke den enkelte atlet som udgangspunkt. Den enkelte atlet har til gengæld en platform ved at vinde OL, som stiller vedkommende et helt andet sted, siger han.

World Athletics har varslet endnu flere præmiepenge, og Ida Karstoft håber, at det vil sprede sig til andre forbund.

- Jeg ved, at der er rigtig mange, der ikke kan leve af deres sport. Mange arbejder ved siden af, så jo flere penge, vi putter i sporten, jo mere attraktivt er det, og jo bedre bliver man, siger hun.

/ritzau/