Wada-chef ville se Armstrong forsvare sig
Foto: Joel Saget /Scanpix
Joel Saget /Scanpix
Det kan godt være, at det amerikanske antidopingagentur (Usada) har udlagt det som en sejr, at Lance Armstrong opgiver at kæmpe sin sag i retten.
Men hos det internationale antidopingagentur (Wada) er chef John Fahey skuffet over, at dopinganklagerne mod Armstrong ikke blev prøvet i en åben domstol.
Den 40-årige pensionerede cykelrytter, som vandt Tour de France syv gange fra 1999 til 2005, fortalte natten til fredag dansk tid, at han giver op i kampen mod Usadas dopinganklager.
Det betyder, at amerikaneren med stor sandsynlighed risikerer at blive udelukket fra cykelsporten for livstid og frataget sine syv Tour-titler.
John Fahey er ærgerlig over, at Armstrong ikke længere gider bruge kræfter på at bevise sin uskyld, så alle fakta kunne komme frem i retten.
- Jeg ville gerne se beskyldningerne, insinuationerne og rygterne, som har gået rundt i årevis, testet i en åben domstol og en ordentlig proces.
- Uanset udfaldet ville hele verden vide, hvad der var fakta, siger John Fahey til den australske radiostation ABC.
John Fahey ser Armstrongs opgivende handling som et tegn på indrømmelse
- Der kan ikke være nogen anden fortolkning, siger John Fahey.
- Han havde ret til at modbevise disse anklager, men han valgte ikke at gøre det. Derfor bliver den eneste mulige fortolkning af det, at der er substans i anklagerne, mener Wada-chefen.
Mandag blev Armstrongs forsøg på at stoppe Usada på ny afvist af en dommer i amerikanerens hjemby Austin i Texas.
Fahey er enig i Usadas afgørelse om fratage Armstrongs syv Tour-triumfer.
- Min holdning er, at når beviserne er baseret på en karriere, som inkluderede syv Tour de France-titler, så skal alle disse slettes, mener John Fahey.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned