100 år efter Mussolini mødes fascismen med både kritik og nostalgi

I Tyskland har skiftende regeringer gjort alt for, at tyskerne efter Den Anden Verdenskrig lægger mest muligt luft til nazismen.

Statuer og monumenter af diktatoren Adolf Hitler og hans nazistiske regime er blevet ødelagt.

Alle symboler i det offentlige rum er møjsommeligt fjernet for at vise, at det nye Tyskland hører til i den demokratiske verden og aldrig mere lader sig regere af et diktatur.

Det er noget anderledes i Italien, hvor Benito Mussolini var diktator i 21 år og allieret med Hitler.

- Tyskland har en fortid, der aldrig kan glemmes. De kan aldrig glemme Holocaust eller Hitler, siger den britiske historiker Paul Corner til Reuters.

Han har netop udgivet bogen "Mussolini in Myth and Memory", der dykker ned i italienernes mere nostalgiske tilgang til fascismen.

- Italien har en fortid, der bare ikke rigtig repræsenterer et problem. Ingen beder om, at fascistiske monumenter skal ødelægges. De passer ligesom ind.

Fredag er det 100 år siden, at Mussolini marcherede ind i Italiens hovedstad, Rom, med omkring 25.000 af sine såkaldte sortskjorter - navngivet efter deres uniform.

Det var så stor en magtdemonstration, at kong Victor Emanuel III dagen efter - den 29. oktober 1922 - udpegede Mussolini til ny leder i Italien.

Han var leder af det fascistiske parti, og han skabte et diktatur i støvlelandet.

Han allierede sig med diktatoren general Francisco Franco i Spanien og med Hitler i Tyskland.

Han gik ind i Anden Verdenskrig på Tysklands side, men det gik skidt.

De allierede nedkæmpede ham i hans eget land, og han måtte i 1943 have hjælp af tyske SS-tropper.

Mussolini blev herefter indsat som regeringschef i det nordlige Italien, der var besat af Tyskland. I 1945 blev han fanget og skudt af italienske partisaner.

Under hans diktatur blev der bygget mange fascistiske monumenter og statuer af Mussolini. De, der overlevede krigen, findes stadig rundt omkring i landet.

Portrætter af diktatoren ses stadig på væggene i flere ministerier, skriver AFP.

I onsdags blev Giorgia Meloni Italiens nye premierminister efter at have vundet to tillidsafstemninger i parlamentet.

Hun er leder af partiet Italiens Brødre, der er bygget på fascistiske rødder.

Den 45-årige Meloni talte i sin ungdom varmt om Mussolini, men nu lyder hun anderledes.

I tirsdags sagde hun, at hun "aldrig har følt sympati for fascismen". De racistiske, antijødiske love fra 1938 er "lavpunktet i Italiens historie", sagde hun videre.

I 2013 sagde daværende premierminister, Silvio Berlusconi, at 1938-lovene var den værste fejl, som Mussolini begik under sit diktatur.

- Men på mange andre områder gjorde han det godt, mente Berlusconi, der efter denne melding blev kritiseret af venstrefløjen og mange andre.

Men Berlusconis holdning er ikke så sjælden endda, siger Velerio Alfonso Bruno, analytiker i tænketanken Center for Analyse af det Radikale Højre i London.

- En stor del af befolkningen har aldrig rigtig gjort op med fascismen, siger han til AFP.

- I Italien er der denne her kult med en stærk person, en autokrat, der regerer uden at bekymre sig om demokrati, siger Bruno.

Mussolini hyldes blandt andet for at have udbygget Italiens infrastruktur, herunder motorveje og tog, og for velfærdsprogrammer, der dog var på tegnebordet, inden han tog magten.

I 2021 var der en Ipsos-meningsmåling, som ifølge AFP siger, at 66 procent af de 16-25-årige italienere regner Mussolinis fascistiske regime for et diktatur, der skal fordømmes, men som også havde gode sider.

Kun 29 procent fordømte fascismen helhjertet.

/ritzau/

Silvio Berlusconi er død