80-årig russisk aktivist hjælper ukrainere og vil gøre en forskel

Hun er 80 år. De menneskerettighedsgrupper, hun har været med til at grundlægge, er blevet lukket ned, og nogle af hendes kolleger er flygtet fra Rusland af frygt for at blive anholdt.

Men Svetlana Gannusjkina er stadig i Rusland. Og hun har ingen planer om at gå nogen vegne.

Hun var til en konference i udlandet, da Rusland 24. februar sidste år sendte styrker ind i Ukraine. Mens mange af de russere, der er imod krigen, valgte at forlade hjemlandet, vendte Gannusjkina i stedet snuden hjemad.

Hun ville skrue op for sin aktivisme og hjælp til flygtninge.

- Jeg kan hjælpe folk - også fra Ukraine - ved at være på den gode side og ved at gøre noget, som i det mindste kan gøre en forskel. Det giver mig ret til at leve, siger Gannusjkina.

Gruppen Memorial modtog sammen med ukrainske og hviderussiske aktivister Nobels fredspris i 2022. Hun var med til at få dens afdeling for menneskerettigheder op at køre i 1992.

Nogle af de ansatte i Memorial har forladt Rusland, efter at regeringen lukkede organisationen i 2021, mens Gannusjkina er blevet stemplet som fremmed agent.

En klassificering, der ses som et værktøj til at lukke munden på kritikere af regeringen.

Men Memorial arbejder videre trods modstanden - og officielt også nedlukningen - fra den russiske regering. I små netværk fortsætter de deres aktivisme og med at hjælpe for eksempel ukrainere.

Siden begyndelsen af krigen har Gannusjkina og hendes kolleger hjulpet omkring 22.000 ukrainske flygtninge, som har været nødt til at tage fra hjemlandet til Rusland.

Udkørte og kede af det stiller de sig i kø ved et kontor i Moskva, den russiske hovedstad, hvor en søsterorganisation til Memorial hjælper dem. 80-årige Gannusjkina står i spidsen for hjælpen.

De kommer for at få penge, gode råd og tøj og mad til deres børn. De kommer også for at få psykologisk hjælp og nogle at tale med.

- Deres historier er skrækkelige. En kvinde, hvis mor og datter blev dræbt for øjnene af hende, kom her. Hvordan skal hun leve videre?, spørger Gannusjkina.

Kvinden hun fortæller om, var flygtet fra en sydlige ukrainske by Mariupol efter måneders voldsom belejring af russiske styrker.

- Der kan ikke være nogen tilgivelse. Heller ingen syndsforladelse, siger Gannusjkina om den russiske krigsførelse.

- Det her vil forblive i Ruslands historie. Som en skamplet på den russiske historie, og intet vil være i stand til at fjerne den.

Hun opfordrer Vesten til at gøre mere for at hjælpe Ukraine og anklager samtidig vestlige lande for ikke at gøre nok for at hjælpe sårbare ukrainske flygtninge.

/ritzau/AFP