Advokat tager kampen op mod russisk retssystem hvor ingen andre vil

I en retssal i den russiske hovedstad, Moskva, sidder advokaten Marija Ejsmont og kigger målløs på, at en af hendes klienter står til at komme et årti i fængsel.

Klienten er 23-årige Dmitrij Ivanov, som er universitetsstuderende på Moskva Universitet. Han er blevet anklaget for at tale dårligt om det russiske militær.

Anklageren kalder ham en "løgner" og medlem af en antirussisk sekt.

Det foregår i en klassisk russisk retssal. Ivanov sidder isoleret i et bur bevogtet af en politimand iført en elefanthue.

Hans forsvarer, den 47-årige Ejsmont, er blandt de sidste russiske oppositionsfigurer, der ved selvsyn i retten dagligt ser, hvordan muligheden for at kritisere magthaverne bliver mindre og mindre.

Ruslands juridiske system har altid været imod kritikere af Kreml, længe før krigen i Ukraine begyndte. Siden krigen er det dog kun blevet værre.

I retssalen sidder dommeren tilbagelænet og lytter til et vidne, som kommer med et voldsomt verbalt angreb på Ivanov.

- Det, vi hører på, er en meget underlig moralprædiken. Det har intet med sagen at gøre, siger Ejsmont til dommeren, efter at vidnet er færdig.

Vidnet er 62-årige Lyudmila Grigorjeva, som er professor på Moskva Universitet, hvor Ivanov studerer.

Grigorjeva er urokkelig i sin overbevisning om, at Ivanov har delt fake news om hæren i Ukraine, og at han har være med til "ulovlige antirussiske handlinger".

- Han støtter folk, som hader Rusland. Han forsvarer samfundets udskud. Hvis du ikke kan lide noget, så hold din mund, råber hun, mens hun peger på Ivanov.

Sagen handler om en kanal, som Ivanov har lavet på det russiske sociale medie Telegram, som er kritisk over for regeringen.

- Har du nogensinde været i Mariupol eller Butja? spørger Ejsmont vidnet og nævner altså to byer, hvor russiske soldater er anklaget for at udføre grusomheder.

- Nej, men jeg har familie i Donetsk. Jeg ved, hvad der foregår i Ukraine takket være dem og takket være forsvarsministeriet. Det er to uafhængige kilder, som bekræfter hinanden, siger Grigorjeva.

Efter at høringen i retten er slut, forklarer Ejsmont udmattet til AFP, at hærens fortælling om begivenhederne i Ukraine ofte tages som "de facto sandhed".

Før hun blev advokat i 2018, arbejdede hun som journalist i to årtier primært i Rusland og Afrika.

I de fem år hun har været advokat, har hun set en historisk hård linje over for opposition i Rusland.

Det har resulteret i, at højt profilerede liberale advokater, som normalt ville beskytte disse mennesker, er flygtet i eksil.

Et helt centralt øjeblik i denne strammere kurs kom i marts, hvor en ny lovgivning gjorde det kriminelt at sprede information om militæret, som myndighederne vurderede til at være falsk.

- Vores liv er vendt fuldstændigt på hovedet.

- Vi er midt i en forfærdelig krig. Vi græder. Vi er demoraliserede. Vi ser tragedier hver dag. Alligevel forbliver systemet uændret, siger hun.

Hun fortæller desuden, at siden krigen brød ud, har hun givet husly til mere end 70 ukrainske flygtninge, som er rejst gennem Rusland.

Men har hun selv overvejet at forlade landet?

- Der er mennesker, som har brug for min hjælp her, siger hun.

Det er hendes motivation, selv om størstedelen af hendes klienter ender med at tabe.

Det handler ikke om at vinde eller tabe, forklarer hun. Det handler om at være klar til, når tingene en dag går i den rigtige retning.

- Vi bliver nødt til fortsat at kræve, at menneskers rettigheder bliver respekteret, selv hvis ingen går op i det.

- For når retfærdigheden bliver genoprettet i Rusland, får vi brug for de evner igen, siger Ejsmont.

/ritzau/AFP