De økonomisk pressede grækere er i vildrede op til parlamentsvalget

Tilbage i 1992 slog Bill Clintons rådgiver James Carville fast, at "its the economy, stupid".

Det handler om penge.

Clinton vandt senere samme år det amerikanske præsidentvalg, og siden er Carvilles analyse blevet brugt som en læresætning i valg over hele den frie verden.

Søndag er der parlamentsvalg i Grækenland, og her er der ingen grund til at minde om, at vælgerne først og fremmest går op i deres pengepung.

For i dagens Grækenland er det åbenlyst for enhver.

Det er efterhånden 14-15 år siden, at eurokrisen ramte Grækenland hårdt. Gælden eksploderede, og staten opkrævede for få skattepenge til at holde samfundet kørende og opfylde gældspligterne.

Det var tæt på, at grækerne røg ud af eurozonen. Men EU og Den Internationale Valutafond (IMF) trådte til med kriselån - og krav til økonomisk opstramning - og grækerne kom på hestekur.

Det står stadig lysende klart hos mange grækere. Blandt andre hos den 40-årige enlige mor Niki Klaoudatou.

Hun siger til Reuters, at hun er mere bekymret for sin økonomi i dag, end hun var i Grækenlands mørke økonomiske tid.

Hun er ikke steget i løn i årevis, og inflationen raser.

Hun fortæller til Reuters, at hun tjener 850 euro om måneden i sit job i et telefonselskab. Det er 6430 kroner og det samme, som hun tjente som en 20-årig, da hun havde job i et supermarked i 2004.

Med husleje, to små børn, fornødenheder til dem og en stadig højere udgift til mad må hun vælge, når hun skal købe basisvarer. Hun har ikke råd til dem alle.

- Selv i eurokrisen - og det er ikke en vits - tænkte jeg ikke så meget som nu, før jeg brugte en ekstra euro, siger hun til Reuters.

Hun fortæller, at når Grækenland søndag går til parlamentsvalg, vil hun stemme på et af de små partier. Ikke så meget af overbevisning som for at vise sin utilfredshed med de store partier.

Ifølge meningsmålingerne er hun ikke ene om at tænke sådan. Det kan betyde, at der efter valget kommer en kompliceret situation i parlamentet med 300 pladser.

Den afgående premierminister, Kyriakos Mitsotakis, og hans konservative parti Nyt Demokrati ligger til at blive det største parti og få seks procentpoint mere end den venstreorienterede hovedrival, partiet Syriza under ledelse af tidligere premierminister Alexis Tsipras.

Men ingen af dem ser ud til at kunne danne en flertalsregering.

Mitsotakis forsøger at genvinde magten ved at henvise til de seneste fire år, hvor han har indført skattelettelser, genoplivet turismen efter coronaen og skabt vækst.

Men mange grækere føler ikke, at deres situation er bedre.

Mitsotakis advarer dog om, at hvis han ikke vinder, kan Grækenlands internationale troværdighed rammes, og så bliver det værre.

Tsipras og hans Syriza har ført kampagne på skandaler og tragedier. Partiet siger ifølge AFP, at det vil genskabe befolkningens tillid til Grækenland efter en skandale med sikkerhedstjenestens aflytninger og så den tragiske togulykke, der i februar kostede 57 mennesker livet.

- Demokratiet slår tilbage for at vælte det rådne regime, der styrer os, buldrer Tsipras i sin valgkamp.

- Mitsotakis tænker ikke på de mange, kun på de magtfulde, siger han videre.

Tsipras giver hjemlige "karteller" skylden for inflationen.

- Vi har bulgarske lønninger og britiske priser.

Mitsotakis mener, at han har haft for lidt tid. En valgperiode på fire år er ikke nok.

- Jeg mener, at det kræver to fire-års perioder for at ændre Grækenland, siger han.

Han lover vælgerne, at han i næste periode vil hæve minimumslønnen, reducere arbejdsløsheden og investere mere i sundhedsvæsnet.

/ritzau/