Den varme linje mellem stormagterne tager stadig brodden af kriser

I folkemunde og på film er den blevet kaldt "den røde linje". Eller "den røde telefon".

Det er den direkte forbindelse, der for 60 år siden blev etableret mellem den amerikanske regering i USA's hovedstad, Washington D.C., og så regeringen i Kreml i Moskva, hovedstaden i det daværende Sovjetunionen.

Dengang var forholdet mellem Øst og Vest iskoldt. Der var kold krig, mistro, rumkapløb, våbenkapløb, og de to supermagter var viklet ind i lokale krige flere steder på kloden.

Der var nok af muligheder for at begå fejl. For at lave et fejltrin, der kunne gøre Den Kolde Krig varm.

Så med en direkte forbindelse mellem de to regeringer blev der den 30. august 1963 åbnet en kanal, så man hurtigt kunne tage luften ud af en krise, der måske var ved at komme ud af kontrol.

Folkedybet og filmverdenen havde nu ikke helt ret. Der har aldrig officielt været en rød linje.

Der har heller aldrig været en telefon. Da forbindelsen blev etableret, var det en telegraf. De to hovedstæder var forbundet af et skrøbeligt kabel under Atlanterhavet.

Det var amerikanerne, der sendte den første besked den 30. august 1963:

"THE QUICK BROWN FOX JUMPED OVER THE LAZY DOG'S BACK 1234567890".

Det betyder: "Den hurtige brune ræv sprang over den dovne hunds ryg 1234567890"

Sort snak, men teksten sikrede, at alle taster på tastaturet blev testet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Russerne svarede ifølge New York Times, at teksten var "komplet uforståelig".

Siden da er forbindelsen moderniseret i takt med den teknologiske udvikling.

Linjen er blevet brugt igennem årene.

Officielt kendes et par eksempler, herunder den 5. juni 1967, da Seksdageskrigen brød ud i Mellemøsten mellem Israel og den jødiske stats arabiske naboer.

Da brugte Sovjetunionen linjen til at forsikre, at landet ville holde sig ude af konflikten.

USA svarede, at det vil USA også, skrev daværende præsident i USA, Lyndon B. Johnson, ifølge AFP i sine erindringer.

Linjen var også i brug i den næste mellemøstlige krig i 1973 og ved Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979.

USA og Rusland, der efter Sovjetunionens kollaps i 1991 har overtaget både Kreml og de sovjetiske atomvåben, har bevaret den direkte forbindelse fra Den Kolde Krig.

Og den har været i brug igen i forbindelse med Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022.

I september i fjor spurgte tv-stationen NBC Jake Sullivan, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, om der under krigen har været eller er kontakt mellem Washington og Kreml.

- Svaret på dit spørgsmål er ja, sagde han.

Sullivan tilføjede, at det var på et højt niveau, og at det over "de seneste par måneder" er sket jævnligt.

Han ville ikke ud med, hvordan den direkte kommunikation nu om dage foregår.

- Vi ønsker ikke at antyde noget om, hvordan disse kanaler ser ud. Vi ønsker at beskytte dem, så vi fortsat har muligheden for at komme i kontakt med Rusland.

USA har også direkte kommunikationskanaler med stormagten Kina. Eller rettere, det havde USA tidligere.

Kineserne suspenderede angiveligt forbindelsen, efter at Nancy Pelosi, tidligere formand for Repræsentanternes Hus, det ene kammer i USA's kongres, i august 2022 besøgte Taiwan.

Det besøg regnede Kina for en provokation, da Kina mener, at Taiwan er en del af fastlandskina.

Så Kina lukkede forbindelsen til Washington.

I juni i år var USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i Kina. På en pressekonference blev han spurgt, om der var opnået enighed om at genetablere forbindelsen.

- I øjeblikket er Kina ikke klar til at bevæge sig på området, sagde Blinken ifølge netavisen The Hill.

/ritzau/