Det norske folk ønsker hårdere straffe

De norske politikere kan godt forberede sig på en fornyet debat om strafferammerne og våbenlovgivningen i landet.

Terrorangrebet i Oslo og på øen Utøya har udløst krav om hårdere straffe i Norge, og ifølge medierne er samtlige partier i parlamentet ved at forberede sig på nye diskussioner om emnet.

- Jeg er helt sikker på, at debatten vil melde sig med større kraft end nogensinde før efter det, der er sket, siger formanden for Stortingets retsudvalg, Per Sandberg fra Fremskrittspartiet, til Klassekampen, ifølge nyhedsbureauet NTB.

65,5 procent af befolkningen mener strafferammerne for de mest alvorlige forbrydelser er for lave, ifølge en meningsmåling gengivet af dagbladet VG mandag.

Også justitsminister Knut Storberget, fra Arbeiderpartiet, har talt om, at terrorangrebet den 22. juli aktualiserer spørgsmålet om en skærpelse af straffelovgivningen.

- Der er en debat blandt folk om fængselsstraf og forvaring, forskellen mellem de to former for straf, og en debat om længden af straffene, sagde han fredag til Dagens Næringsliv.

Også Socialistisk Venstreparti er parat til at drøfte strafferammerne.

- Det er helt naturligt, at vi får en debat om niveauet for straffe i kølvandet af det her, siger partiets repræsentant i retsudvalget Akhtar Chaudhry.

Umiddelbart efter terrorangrebet fortalte flere medier om amerikanske journalisters forbavselse over, at der i Norge ikke kan idømmes dødsstraf for en forbrydelse af den karakter, som fandt sted. Den maksimale straf er fængsel i 21 år eller forvaring.

Voldsforsker Ragnhild Bjørnebekk siger til Bergens Tidende, at hele våbenloven bør reformeres, for at forhindre, at skydevåben lander i de forkerte hænder.

- Personer med våbentilladelse, som ikke har været aktive skytter eller jægere gennem længere tid, bør eventuelt fratages licensen, siger hun blandt andet.

/ritzau/