EU-toppen samles igen: Våbenhvile i Ukraine vil stille nye krav til Europa

Kommer der en våbenhvile i Ukraine inden EU-landenes stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles i næste uge?

Det er det store spørgsmål i Bruxelles, mens USA's præsident, Donald Trump, lægger pres på Ukraine og Rusland for at få stoppet krigen.

I den kommende uge skal EU-landene forsøge at navigere i et usikkert politisk landskab.

Her er et overblik:

* Vil EU-landene blive enige om militærstøtte til Ukraine?

Efter tre års krig kæmper EU-landene en stadig sværere kamp for at stå sammen om støtten til Ukraine.

Det mest synlige symbol på splittelsen er Ungarns premierminister, Viktor Orbán. Han har sagt nej til en plan fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas, om at sende våbenstøtte for 20 milliarder euro til Ukraine.

Orbáns retorik og trusler om at nedlægge veto suger opmærksomhed til sig og skygger for, at det gradvist kun er en koalition af villige EU-lande, der støtter helhjertet op om Ukraine.

Særligt de baltiske lande og landene omkring Østersøen, heriblandt Danmark, står for hovedparten af den militære støtte til Ukraine.

Langt fra den russiske grænse i lande som Spanien føles krigen i Ukraine langt væk. Og der er tilsvarende langt til at finde pengepungen frem og betale for militærhjælp til Ukraine.

Efter Orbáns nej er Kaja Kallas' plan om at sende mindst 1,5 millioner artillerigranater samt andet udstyr som luftforsvarssystemer, missiler og droner blevet opdateret.

Nu er målet at give mindst 20 milliarder i våbenbistand i 2025, mens det samlede beløb ifølge et udspil, som Reuters har set, "potentielt kan nå op på" 40 milliarder euro, afhængigt af Ukraines behov.

EU-landene er dog ikke enige om, hvor meget hvert land skal bidrage med. Lige nu lægger forslaget op til, at EU-landene skal bidrage efter deres økonomiske størrelse.

Forslaget ventes at blive diskuteret, men der er ikke forventning om en beslutning i næste uge. Våbenplanen kan ende med kun at få støtte fra en del af EU-landene.

Dermed vil koalitionen af villige lande bag Ukraine i givet fald være etableret.

* Hvad vil en våbenhvile i Ukraine betyde for EU?

EU's præsident, António Costa, har forberedt en lang dagsorden til næste uges EU-topmøde. Der er emner lige fra Ukraine og Mellemøsten til migration og havenes tilstand.

I Bruxelles er man dog bevidst om, at der kan være indgået en våbenhvile mellem Ukraine og Rusland, når statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige 26 stats- og regeringsledere torsdag åbner topmødet.

Det vil i givet fald stille helt nye krav til EU-landene.

En våbenhvile kan blandt andet gøre nye diskussioner om, hvorvidt de europæiske lande skal sende fredsbevarende styrker til Ukraine, akutte.

Danmark er klar til at deltage i en koalition af lande, som vil sende europæiske styrker til Ukraine for at opretholde freden, hvis det bliver en del af en mulig våbenhvile eller fredsaftale. Det har regeringen fastslået.

Rusland kan dog stille som betingelse for fred, at ingen Nato-lande må have soldater i Ukraine.

Det kan så åbne en ny diskussion om, hvilke andre militære garantier Europa kan give Ukraine.

Forventningen er, at Europa under alle omstændigheder bliver nødt til at fortsætte de militære forsyninger til Ukraine for at afskrække Rusland fra at angribe igen. Men igen bliver spørgsmålet: Hvem er klar til at betale?

* Vil EU-landene stå sammen om oprustning?

På det ekstraordinære EU-topmøde den 6. marts lykkedes det at få alle 27 EU-lande - inklusiv Ungarn - til at stille sig bag oprustningsplanen Rearm Europe.

Den skal primært for lånte penge sikre op mod 800 milliarder euro til oprustning af Europa over de kommende fire år. Beløbet svarer til knap 6000 milliarder kroner.

Onsdag i næste uge tager EU-Kommissionen næste skridt ved at fremlægge en såkaldt hvidbog om oprustningen.

Den ventes at lægge op til flere fælles indkøb af militært udstyr i EU. Den dagsorden kan EU-landene bedre enes om.

Der ventes dog ikke en beslutning om hvidbogens anbefalinger på næste uges topmøde.

Hvidbogen skal til gengæld danne udgangspunkt for diskussioner frem mod EU-topmødet i juni, hvor EU-landene ventes at sige ja.

/ritzau/