EU udstikker ny kurs for kamp mod fattigdom

Ekstrem fattigdom, klimaforandringer, knappe ressourcer, social ulighed og nedbrydning af miljøet behøver ikke at være uoverstigelige forhindringer, for at alle mennesker i verden kan leve et anstændigt liv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det mener i hvert fald EU-Kommissionen, der onsdag spiller ud med sit bud på, hvordan det internationale samfund skal opstille nye ambitiøse mål i kampen mod fattigdom og for bæredygtig udvikling.

- Målet om at udrydde ekstrem fattigdom på hele kloden i løbet af en generation er inden for rækkevidde. Det handler ikke om ressourcer, men snarere om at have den politiske vilje og de rette rammer.

- De næste to år vil være afgørende for, at det internationale samfund kan vise sine ambitioner, siger EU's udviklingskommissær, Andris Piebalgs, på et pressemøde i Bruxelles.

Kommissionen lægger op til, at det internationale samfund skal finde en ny, fælles strategi, der på én gang følger op på FN's 2015-mål om menneskers livsvilkår og på sidste års Rio+20 konference, der handler om klodens vilkår.

Der er ikke noget konkret bud på de nye mål, for de skal defineres i en international forhandlingsproces.

Men EU-Kommissionen foreslår, at verden enes om relativt få, klare mål, der sætter en nedre grænse for betingelserne for hele klodens befolkning i 2030.

Tanken er, at målene skal defineres inden for fem hovedfelter:

- grundlæggende levevilkår

- faktorer for inklusiv og bæredygtig vækst

- bæredygtig håndtering af naturressourcer

- lighed, ligestilling og retfærdighed

- fred og sikkerhed.

FN's millenniumtopmøde enedes i 2000 om de otte såkaldte Millennium Development Goals (MDG), der skulle sikre en række konkrete fremskridt senest i 2015. Det er planen, at FN's Generalforsamling til september skal gøre status og overveje en opfølgning.

Det nye i forslaget fra EU-Kommissionen er forslaget om, at dén proces bliver integreret med opfølgningen på sidste års topmøde i Rio de Janeiro.

EU og de 27 medlemslande brugte i 2011 tilsammen 53 milliarder euro (over 395 milliarder kroner) på udviklingsbistand og står dermed for omkring halvdelen af verdens bidrag.

/ritzau/