FAKTA: Medlemslande i ICC har pligt til at anholde Netanyahu

Benjamin Netanyahu, som er premierminister i Israel, og Yoav Gallant, som er tidligere forsvarsminister, kræves anholdt af Den Internationale Straffedomstol (ICC). Medlemslande af domstolen har pligt til at samarbejde med domstolen, men eksempelvis USA og Kina er ikke medlemmer. (Arkivfoto). Foto: Abir Sultan/Ritzau Scanpix

Medlemmer af Den Internationale Straffedomstol skal samarbejde med domstolen. Andre kan gøre det frivilligt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har torsdag udstedt arrestordrer på den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den forhenværende israelske forsvarsminister Yoav Gallant.

Domstolen kræver dem anholdt, ligesom den også mener, at Hamas-leder Mohammed Deif skal anholdes. Deif blev meldt død i juli, men det har domstolen ikke kunnet bekræfte.

Hvis et land er medlem af ICC, har det pligt til at samarbejde med domstolen. Men i praksis har det få konsekvenser at lade være.

Bliv klogere på domstolen her:

* ICC ligger i Haag i Holland. Den blev etableret ved Rom-statutten, som blev vedtaget på en FN-konference i Rom i 1998.

* Domstolen skal komplementere og ikke erstatte retssystemerne i de enkelte lande.

* I dag har 124 lande ratificeret statutten. De pågældende lande har en forpligtelse til at samarbejde med domstolen. Andre lande kan vælge frivilligt at samarbejde.

* EU-landene og lande på tværs af Latinamerika, Afrika og Asien er at finde på listen over medlemmerne. Men eksempelvis USA, Kina og Indien har ikke ratificeret statutten.

* Domstolen kan kun retsforfølge personer fra medlemsstater, personer, som udfører krigsforbrydelser på medlemsstaters territorie, eller i stater, som anerkender domstolens jurisdiktion.

* De palæstinensiske områder har været medlemmer af domstolen siden 2015.

* Israel er ikke medlemsstat og anerkender ikke domstolens jurisdiktion. Men ICC's anklager Karim Khan har tidligere udtalt, at domstolen har jurisdiktion over mulige krigsforbrydelser, som Hamas-bevægelsen har udført i Israel.

* Hvis et medlemsland ikke anholder en person, som er omfattet af en arrestordre, kan domstolen beslutte at sende sagen til forsamlingen af medlemsstater.

* Forsamlingen, som mødes mindst en gang årligt, kan vedtage at fordømme beslutningen, men landet, som ikke anholder en person, risikerer eksempelvis ingen sanktioner.

Kilder: Den Internationale Straffedomstol (ICC), Politico, lex.dk og Reuters.

/ritzau/