Falske avisartikler pumper russisk propaganda rundt på sociale medier

Det er en tragedie, som alle kan forstå.

En dreng på sin cykel bliver dræbt i en trafikulykke i Tysklands hovedstad, Berlin, en mørk aften.

Der er ikke gadelys. Det er slukket, fordi Tyskland har problemer med at få nok energi på grund af den manglende gas fra Rusland.

Ulykken beskrives i en avisartikel, der bliver delt på Facebook. Ved første øjekast ligner den en ægte historie fra avisen Bild.

Men ser man nøjere efter, kan man se, at noget ikke stemmer.

Det er et falskneri. Det er fake news.

Det franske nyhedsbureau AFP har sammen med EU DisinfoLab, en privat organisation, der forsker i fake news, undersøgt mistænkelige nyhedssider med pro-russiske historier.

Den falske historie om drengen er blandt de historier, der er dukket op.

En talsmand for Berlin-politiet siger, at den er opdigtet.

- Intet barn er dræbt i trafikken i Berlin i år.

Det kontor, der står for hovedstadens gadebelysning, siger, at gadelys ikke slukkes om natten.

En talsmand for Bild konstaterer, at artiklen er falsk.

- Desværre sker det jævnligt, siger han.

EU DisinfoLab siger, at den prorussiske kampagne tilsyneladende har som mål at "få Ukraine til at fremstå som en fejlslagen, korrupt og nazistisk stat".

Kampagnen vil "fremme Kremls fortælling om krigen i Ukraine".

I slutningen af september sagde Meta, moderselskab for Facebook, at det har fjernet, hvad der kaldes et "vidtstrakt netværk" med fake news. Det kommer fra Rusland og fokuserer primært på Ruslands invasion af Ukraine.

Der er spredt flere end 60 forskellige sider, der giver sig ud for at komme fra store europæiske medier fra Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Ukraine.

Blandt medierne er Der Spiegel fra Tyskland, Ansa fra Italien og The Guardian fra Storbritannien.

EU DisinfoLab siger, at netværket har været i gang siden maj.

Et af formålene med de falske sider er også at sprede frygt blandt europæerne, for hvordan sanktionerne mod Rusland vil ramme europæernes egen tilværelse.

Spredningen af de falske avisartikler synes at følge det samme mønster.

De dukker op på hjemmesider, der har domænenavne, som minder om navnene på de medier, de udgiver sig for at være.

Reklamer eller konti med falske profiler spreder derefter artiklerne på sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og Telegram.

Meta siger, at den igangværende kampagne er "den største og mest komplekse operation af russisk oprindelse, som vi er slået ned på siden begyndelsen på krigen i Ukraine".

Krigen begyndte den 24. februar, da Rusland angreb.

EU DisinfoLab, der har døbt kampagnen "Dobbeltgænger", siger, at undersøgelsen ikke har ført til, at der kan udpeges en bagmand.

Men dele af undersøgelsen viser, at personer med base i Rusland er indblandet.

For eksempel er nogle af domænenavnene købt via det russiske webhotel Nic.Ru.

Nogle af de falske videoer er produceret på computere, der anvender det kyrilliske alfabet - altså russisk.

Det er svært at vurdere effekten af kampagnen.

Men EU DisinfoLab mener, at de rundsendte artikler kan være set af millioner af mennesker.

/ritzau/AFP