Finland holder valg i skyggen af Europas nye jerntæppe mod Rusland

Det var Winston Churchill, der i 1946 sagde, at der var gået et "jerntæppe" ned mellem Østeuropa og Vesteuropa.

Betegnelsen holdt hele vejen igennem Den Kolde Krig, men da Sovjetunionen kollapsede i 1991, forsvandt også "Jerntæppet". Det blev et begreb for historikere.

Troede vi da.

Med Ukrainekrigen er kulden vendt tilbage. Nu mellem Rusland og Europa, og det symboliseres blandt andet ved et mere fysisk "jerntæppe".

I november 2022 besluttede Finlands regering at bygge et stålhegn på den 1300 kilometer lange grænse til Rusland.

I første omgang bygges det på 260 kilometer af grænsen.

Under Den Kolde Krig klarede Finland sig med sin neutralitet, men Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022 har vakt bekymring blandt de 5,5 millioner finner.

Det er den socialdemokratiske statsminister, Sanna Marin, der har styret Finland under krisen med Rusland.

Søndag får finnerne mulighed for at afsige dom over den unge Marin, når der er valg til rigsdagen i Helsinki, Finlands hovedstad.

Det er ikke givet, at de genvælger hende.

Sanna Marin på 37 år blev statsminister i 2019, og hun og hendes regering har truffet historiske beslutninger.

Det gælder beslutningen om at droppe neutraliteten og søge ind i Nato. En beslutning, som rigsdagen støttede, og som også et flertal af finnerne ifølge meningsmålinger støtter.

Som det sidste af de 30 Nato-lande godkendte Tyrkiet torsdag Finlands medlemskab.

Marins regering står også bag beslutningen om hegnet til den store nabo, og projektet har også fået rigsdagens opbakning.

Udefra ser det ud til, at hun har ført en samlende politik for Finland.

Hun er desuden blevet et symbol rundt om i verden på en ung kvinde, der kan klare sig på de grå jakkesæts traditionelle domæne.

Hun regnes for et forbillede for mange kvinder. Har været på forsiden af magasiner som Vogue og Times.

I sensommeren i fjor dukkede der en video op, hvor hun dansede til en privat fest i Helsinki.

Ikke dans som til en familiefest. Snarere som ud på de sene timer på et diskotek.

Hun måtte på en pressekonference forsvare sin ret til et privatliv, og hendes tilhængere forsvarede hende med, at sådan danser en yngre kvinde.

Så kom der historier om, at der måske havde været narko til festen. Hun tog en narkotest, der var negativ.

Men sagen blev brugt af oppositionen og medier til at kritisere hende for at feste, mens Europa er i en kæmpe krise.

Det er sådan en kritik, der kan koste hende sejren ved søndagens valg, skriver Reuters.

Men der er også mere traditionelle brudflader.

Hun leder en centrumvenstre-regering, som den borgerlige opposition kritiserer for at bruge for mange penge.

Da hun blev statsminister i december 2019, var Finlands gæld på 65 procent af bruttonationalproduktet. I tredje kvartal af 2022 var gælden oppe på 71 procent, og det skyldes blandt andet gæld fra coronakrisen.

Hun siger, at flere udgifter til uddannelse og sundhedsvæsen er centrale punkter for at sikre vækst på lang sigt. Regeringen vil hellere hæve skatterne end skære ned, siger socialdemokraterne ifølge Reuters.

Det konservative parti Samlingspartiet og det mere nationalistiske De Sande Finner mener begge, at det er sparetider.

Meningsmålinger siger, at Samlingspartiet under ledelse af Petteri Orpo bliver største parti ved valget med 19,8 procent.

Både De Sande Finner, som ledes af Riikka Purra, og Socialdemokratiet ligger til godt 19 procent.

Det betyder, at der igen skal dannes en koalitionsregering. Marins regering består af fem partier.

Reuters skriver, at ingen partier har indgået aftaler op til valget.

/ritzau/

Erkender nederlag: Sanna Marin mister statsministerposten i Finland