Før deadline meldes nye problemer i Cypern

Selv om deadline nærmer sig for Cypern, så er der lørdag aften ikke tegn på, at regeringen, EU og Den Internationale Valutafond (IMF) er ved at være enige om at afværge et økonomisk sammenbrud.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det cypriotiske nyhedsbureau CNA og det nationale tv citerer regeringskilder for at sige, at der er komplikationer i forhandlingerne.

Det hedder, at IMF's forhandler "hele tiden stiller nye betingelser".

Centralt i debatten er afgiften på indeståender i banker.

Tidligere på aftenen citerede nyhedsbureauet Reuters ellers en cypriotisk embedsmand for at oplyse, at parterne er enige om en afgift på 20 procent af alle indeståender på over 100.000 euro (cirka 745.000 kroner) i landets største bank, Bank of Cyprus.

For øvrige banker vil afgiften bliver på fire procent for beløb over 100.000 euro.

Det fremgår ikke, hvordan forhandlerne skulle være nået frem til den løsning.

Vreden har været stor i Cypern i den forløbne uge over, at småsparere skulle straffes for, at landets to store banker er på vej ud af afgrunden og kun kan hjælpes gennem en redningspakke til 10 milliarder euro.

De er nu åbenbart friholdt for afgift.

Den cypriotiske embedsmand, som ikke ønsker sit navn frem, siger, man har skrottet en tidligere plan om at nationalisere pensionsfonde for at finde en løsning på krisen, der i værste fald kan ende med en statsbankerot for det lille EU-land.

Tyskland har ment, at inddragelsen af pensionsfondene ville give den cypriotiske regering langt større problemer.

EU og IMF vil have gennemført en bankafgift for at kunne stille med en økonomisk redningspakke for Cypern.

Lørdag eftermiddag sagde landets finansminister, Michael Sarris, at en plan muligvis kunne komme til afstemning i de cypriotiske parlament allerede lørdag aften.

Eurolandenes finansministre mødes i Bruxelles søndag aften for at tage stilling til en eventuel plan. Det er formentlig deadline for en løsning.

De cypriotiske politikeres hovedpine gælder også, hvad der sker tirsdag, når bankerne efter planen åbner igen efter at have været kriselukket i en uge.

Der er frygt for stor kapitalflugt, ikke mindst fra de mange pengestærke russeres side, der har placeret store beløb i landets banker.

/ritzau/dpa