Ved at kortlægge dna fra en fingerknogle har tyske forskere fundet en hidtil ukendt menneskeart, som levede i Sibirien for mellem 40.000 og 80.000 år siden.
Det skriver tidsskriftet Nature.
Den ukendte menneskeart levede i Altajbjergene, der ligger på grænsen mellem Rusland, Mongoliet, Kasakhstan og Kina.
- Dette er helt ekstraordinært. Det er et nyt væsen, siger Svante Pääbo, direktør ved Max Planck Instituttet i Leipzig i Tyskland, som har ledet forskningen, til Nature.
Fingerknoglen stammer fra udgravninger i en hule kaldet Denisova, som russiske forskere foretog i 2008. Knoglen er så lille, at forskerne antager, at den stammer fra et cirka seks-syvårigt barn.
Kulstofanalyser af jorden omkring fundet viser, at barnet levede der for mellem 30.000 og 48.000 år siden.
Forskerne har anvendt den seneste teknik i analyser af dna. De troede først, at der var sket en fejl, da de ikke genkendt dna-sammensætningen i knoglen.
Derefter foretog forskerne flere undersøgelser, og det stod klart, at de stod med dna fra en menneskeart, som man hidtil ikke har haft kendskab.
- Dna'et minder om menneskets. Men det er alligevel tydeligt forskellig fra os og neandertalmennesket, siger Svante Pääbo.
Fundet viser, at der har været mange forskellige menneskearter i tidligere tider, men at alle menneskearter sandsynligvis har en fælles forfar for cirka en million år siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker