Første store våbenstramninger i USA i årtier ses som en lille sejr

Et lille fremskridt. Men trods alt fremskridt.

Sådan lyder manges vurdering af en mindre reform af våbenlovene, der ser ud til at være på vej i USA.

Søndag tegnede 20 senatorer fra landets to store partier rammerne for en lovpakke.

Det kom på plads, efter at to masseskyderier sidste måned har fået våbensikkerhed tilbage på dagsordenen i USA.

På en skole i Uvalde i Texas og i et supermarked i Buffalo i New York døde i alt 32 mennesker, heraf 19 børn under 11 år.

Det har skabt momentum nok til det, der kan blive den første væsentlige justering af våbenloven i USA i flere årtier.

USA's folkevalgte har i årevis været splittet i spørgsmålet om amerikanernes forfatningssikrede ret til at bære våben.

Og selv om forslaget indeholder visse stramninger af adgangen til at købe skydevåben, så er der større vægt på forebyggelse.

- Det her er fremskridt, selv om det er lille, siger David Hogg, der overlevede et stort skoleskyderi i 2018 i Florida og siden er blevet aktivist på området, ifølge BBC.

- Aftalen er ikke en lov endnu, men dette er helt klart et godt tegn. Videre, skriver David Hogg også på Twitter.

Samme reaktion kommer fra Lulac, en ngo, der arbejder for latinamerikaneres rettigheder i USA. Skyderiet i Uvalde gik især ud over børn af mexicansk afstamning.

- Jeg tror, vi vil tage, hvad vi kan få lige nu, med tanke på at det er mere, end vi troede, vi ville få, siger Rodolfo Rosales fra Lulacs afdeling i Texas, til avisen New York Times.

- Men forstå mig ret: Vi har stadig brug for meget mere våbenkontrol. Det kommer ikke til at redde de børns liv (i Uvalde, red.), men det er en god start, fortsætter han.

Også USA's præsident, Joe Biden, kalder tiltagene i pakken "vigtige skridt", men mener, at der er brug for mere.

Forslaget fra de 20 senatorer indebærer blandt andet skrappere baggrundstjek af personer under 21 år, der ønsker at købe våben.

Der er også tiltag imod at købe et våben via en mellemmand.

Desuden skal der sættes penge af til, at de enkelte stater kan indføre love, der forhindrer personer i at købe våben, hvis de vurderes at være til fare for sig selv eller andre.

Aftalen indeholder også støtte til øget sikkerhed i skolerne og en indsats for forbedring af den mentale sundhed i USA.

Gruppen af senatorer består af ti fra Demokraterne og ti fra Republikanerne. Det åbner op for, at der er tilstrækkelig opbakning til, at forslaget kan blive til virkelighed i løbet af de kommende måneder.

Tidligere forsøg er strandet på grund mindretalsbeskyttelsen i Senatet, der gør, at mindst 60 ud af de 100 medlemmer skal stemme for. Sæderne er lige nu fordelt 50-50 mellem de to partier.

Republikanerne er typisk tilhængere af adgang til våben og kører tit parløb med den magtfulde våbenlobby National Rifle Association (NRA).

NRA afventer i første omgang det endelige lovforslag, før de vil tage stilling til de mulige stramninger.

Men den er fortsat imod ethvert forsøg på at indføre love, der "fratager lovlydige borgere deres grundlæggende ret til at beskytte dem selv og deres kære", skriver NRA ifølge BBC.

/ritzau/