Fremtiden ligger stadig i ruiner i Tyrkiet et år efter jordskælvet

Den 6. februar 2023 vil for altid have nedfældet sig i de tyrkiske historiebøger som et mørkt kapitel.

Den nat ramte et voldsomt jordskælv Tyrkiet og Syrien.

Det dræbte mere end 53.000 mennesker i det sydlige Tyrkiet og omkring 5900 i det nordvestlige Syrien og efterlod millioner af mennesker hjemløse.

Et år senere er efterdønningerne af det altødelæggende jordskælv for lokalbefolkningen stadig til at tage og føle på. Og en kæmpe arbejdsopgave for Tyrkiet lurer fortsat.

For Bjarke Skaaning, der er katastrofechef i Dansk Røde Kors, har nogle særlige indtryk brændt sig fast i hukommelsen.

Han husker lyslevende lugten af lig i gaderne og synet af lejlighedsbygningernes bærende søjler, der tårnede sig op i et landskab, hvor alt andet var kollapset.

- Og så husker jeg folk, som i ugerne efter jordskælvet stod med deres børn i hænderne og kiggede på udgravningerne. De stod bare der - stille - hver dag og ventede på, at man forhåbentligt fandt deres kære overlevende, fortæller han.

Men i mere end 53.000 tilfælde ledte man forgæves.

Et område på størrelse med Frankrig var blevet ramt og millioner af menneskers liv påvirket.

- Derfor er det selvfølgelig i dag en kæmpe opgave at bringe så stor en del af befolkningen tilbage til et normalt liv, siger Bjarke Skaaning.

Katastrofechefen fortæller, at det jordskælvsramte område ellers i årtier havde været i udvikling med forbedrede levevilkår.

- Mange havde fået fast indkomst, lejlighed, bil og børn i skole. Men jordskælvet kom og rev alt op og gjorde, at man skulle starte forfra, siger han.

Mere end 400.000 familier modtager kontante beløb hver eneste måned af Røde Kors til at komme igennem en hverdag, som er præget af usikkerhed.

Mange mistede deres indkomstgrundlag, fordi de mistede deres hus, hvor de havde en butik, eller de mistede deres job. Og der er stadig hundredtusindvis af familier, som ikke har en indkomst.

Siden februar sidste år har Røde Kors uddelt mere end 400 millioner varme måltider i Tyrkiet, fortæller Bjarke Skaaning.

- Omkring en halv million mennesker venter på at komme tilbage til et normalt liv og et almindeligt sted at bo. Langt de fleste af dem bor stadigvæk i containere, siger katastrofechefen.

Men mange ønsker ikke at flytte tilbage til, hvor de boede før, fordi de slet og ret er bange for endnu et skælv.

Jordskælvet er en begivenhed, som kommer til at præge den del af Tyrkiet i årtier frem, før man har fået behandlet både de fysiske og de mentale sår, folk har fået, fortæller Bjarke Skaaning.

Kort efter jordskælvet begyndte Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at mærke et politisk efterskælv.

Det har ikke lagt sig endnu i en splittet tyrkisk befolkning, der går til kommunalvalg til marts.

Det fortæller Hetav Rojan, der er adjunkt i international sikkerhed på Københavns Professionshøjskole. Han har desuden dækket tyrkisk indenrigs- og udenrigspolitik i over 10 år for danske og internationale medier.

- Der er ikke blevet gjort det fornødne politisk. Det virker til at være det grundlæggende udgangspunkt, siger Hetav Rojan.

Han fortæller, at der fortsat hersker to fortællinger om jordskælvet.

Den ene, som bakkes op af Erdogans støtter, er, at det var så overvældende en katastrofe, at ingen kunne have forberedt sig på den - en hundredårshændelse.

Oppositionen slår derimod på, at det sagtens kunne være forebygget bedre. Byerne burde have været rustet til at være mere resistente, fortæller Hetav Rojan.

- Det er stadig en stor varm kartoffel i tyrkisk politik. Der er et spændingsfelt mellem by og land, som spiller ind i de politiske debatter. Altså at landbefolkningen siger, at bypolitikkerne ikke ser borgerne ude på landet og ude i provinserne som nogle, der er hjælpen værdige, siger han.

Murbrokkerne ligger stadig i gader og stræder, mens traktorer og gummigeder kører i daglig drift og rydder op.

Det er svært at skjule, hvad der er sket. Og det kommer til at have en betydning for de mange juridiske og økonomiske problemstillinger op til det nært forstående kommunalvalg.

- Det bliver spændende at se, hvordan Erdogan kommer til at håndtere presset fra sine provinsvælgere, siger Hetav Rojan.

/ritzau/