Gaza-krig gør sociale medier til samlingssted for misinformation

X, tidligere Twitter, har fået kritik, på grund af den store strøm af misinformation, som platformen deler. (Arkivfoto). Foto: Rick Rycroft/Ritzau Scanpix

Sociale mediers belønning af virale opslag har gjort platformene til en stor pøl af misinformation. Det bekymrer forskere, der ser mange godtroende brugere.

Offentliggjort Sidst opdateret

Store begivenheder i verden skaber spredning af misinformation på de sociale medier.

Og krigen mellem Israel og Hamas er ingen undtagelse.

Millioner af mennesker besøger sociale medieplatforme for at få et mere ufiltreret billede af krigen, end der er i de traditionelle medier.

Men det billede er ofte præget af misinformation, mener Imran Ahmed, direktør for Londons Center for Bekæmpelse af Online Had.

- Hvis man får sine informationer fra sociale medier, bliver man sandsynligvis slemt misinformeret, siger han til CNN.

Flere af platformene som X, tidligere Twitter, TikTok og Instagram er fyldt med konspirationsteorier om krigen.

Også videoer fra andre konflikter og computerspil deles, som om de er nye optagelser fra Israel eller Gaza.

George Pennycook, professor i psykologi og forsker i misinformation på Cornell University i New York, ser også sociale medier som problematiske.

- Folk er desperate for at få information, og sociale medier kan blande sig i deres evne til adskille fakta fra fiktion, siger han til nyhedsbureauet AP.

Det er især X, der er blevet kritiseret for dets store spredning af misinformation.

Ian Bremmer, udenrigsekspert i tænketanken Eurasia Group, skriver i et opslag på X, at han aldrig har set så meget misinformation på platformen før.

Han skriver desuden, at misinformationer om krigen mellem Israel og Hamas bliver fremmet via platformens algoritmer.

X-ejer Elon Musk har nemlig gjort det muligt for alle at betale for at blive verificeret og deraf få promoveret sine opslag.

Hvis opslaget får trafik nok, bliver indehaveren af opslaget betalt af X.

Flere brugere har delt videoer fra computerspillet "Arma 3" under krigen mellem Ukraine og Rusland. Det samme er sket i krigen mellem Israel og Hamas. (Arkivfoto). Foto: Stf/Ritzau Scanpix

Kolina Koltai, der er forsker ved det undersøgende medie Bellingcat, mener, at tiltaget fremmer strømmen af misinformation.

- Vi ser mennesker, der aktivt søger at få profit på at misinformere. De deler de ting, som går viralt - og det er ofte misinformation, siger hun til AP.

Imran Ahmed fra London-centret om bekæmpelse af Online Had opfordrer til, at brugerne er mere påpasselige med, hvad de deler.

- Der er mennesker, der prøver at få dig til at dele åndssvage løgne. De er designet til at få dig til at hade eller misinformere, siger han til CNN.

- Det bidrager til en overordnet forståelse af, at ingen kan tro på, hvad de ser.

EU har begyndt en undersøgelse af X. Den skal forsøge at give svar på, om X har bidraget til spredningen af terroristisk og voldeligt indhold.

Også platformene Meta og TikTok har fået en advarsel af EU.

Ifølge BBC er over 40.000 falske konti, der har spredt misinformation, allerede taget ned på TikTok og X.

/ritzau/

Eksempler på misinformation i krigen

* Ifølge et rygte ville den amerikanske præsident, Joe Biden, donere otte milliarder dollar til Israels militær. Det er ikke rigtigt, og billedet, der var koblet til opslaget, var fra juli, da Biden lovede 400 millioner til Ukraine.

* En verificeret bruger på X, tidligere Twitter, lagde en video op, der efter sigende viste Hamas-militser, der paraglidede mod en festival, hvor 260 blev dræbt. Videoen viste en militærøvelse i Egypten, hvor soldater hoppede i faldskærm ved en militærbase.

* En video viste ortodokse jøder, der gik i samlet flok. I opslaget fremgik det, at de flygtede fra en bevæbnet mand. Videoklippet stammer fra fire dage før Hamas-angrebet. Det viser ortodokse jøder på vej væk fra Grædemuren i Jerusalem.

* Mange videoer er blevet udgivet fra festivalen, der var en af de første til at blive angrebet af Hamas-militser. En af videoerne, hvor en folkemængde ses løbe, er dog fra den israelske by Tel Aviv. Den viser fans af sangeren Bruno Mars, der løber ind til koncerten tre dage før angrebet.

Kilde: Reuters.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu