Henry Kissinger på 100 år er igen rejst til Kina og møder præsident Xi

Henry Kissinger (tv) under sit møde med Kinas præsident, Xi Jinping (th). Mødet torsdag fandt sted i statens gæstehus Diaoyutal. Det var samme sted, som Kissinger mødtes med Kinas daværende premierminister i 1971, da Kissinger som USA's nationale sikkerhedsrådgiver rejste på hemmeligt besøg i Kina. Foto: China Daily/Reuters

Forholdet mellem USA og Kina er anstrengt. Nu er Henry Kissinger atter rejst til Kina og mødes med kinesiske ledere - men ikke den forsvundne udenrigsminister.

Offentliggjort Sidst opdateret

- En distance tester hestens styrke, tiden afslører en persons karakter.

Det kinesiske ordsprog er fra et skuespil i Yuan-dynastiet fra 1279-1368.

Det er et eksempel på, at Kina ser anderledes på alder end kulturen i Vesten, hvor det hele ikke kan blive ungt nok.

I Kina er alder visdom, så i det lys må Henry Kissinger være blandt verdens vise mænd.

USA's tidligere udenrigsminister og nationale sikkerhedsrådgiver er i øjeblikket på besøg i Kina.

Han er landet lige midt i en langvarig hedebølge. Torsdag var det 36 graders varme i Kinas hovedstad, Beijing, og det må være skrap kost for en mand, der den 27. maj fyldte 100 år.

Men han er også kommet til Kina på et tidspunkt, der er afgørende for USA og Kina. Forholdet mellem de to stormagter er anstrengt.

Reuters skriver, at USA's regering har sagt, at Kissinger ikke optræder på vegne af USA.

Men i Kina behandles Kissinger, som var han en amerikansk leder. Med stor respekt og adgang til de øverste ledere, herunder præsident Xi Jinping, som Kissinger mødte torsdag.

- Det kinesiske folk værdsætter venskab. Vi vil aldrig glemme vor gamle ven og dit historiske bidrag til at fremme udviklingen i det kinesisk-amerikanske forhold og til at styrke venskabet mellem de to befolkninger, sagde præsident Xi ifølge Kinas statslige medier til Kissinger.

- Det har ikke kun gavnet vore to lande. Det har gavnet hele verden, fortsatte Xi.

- Verden gennemlever i øjeblikket forandringer, som ikke er set i et århundrede. Den internationale orden gennemgår store ændringer. Kina og USA er igen ved en skillevej. Begge sider må træffe valg.

Kissinger takkede Xi.

- Forholdet mellem vore to lande vil være central for fred i verden og fremskridt i vore samfund, sagde den tidligere diplomat ifølge AFP.

Henry Kissinger har i det meste af sit voksne liv beskæftiget sig med udenrigspolitik. Det gør han stadig, så han har erfaring som få. I maj fyldte han 100 år. Foto: Jason Lee/Reuters

I de seneste dage og uger har der været flere amerikanske ministre i Kina. Det gælder udenrigsminister Antony Blinken, finansminister Janet Yellen og senest John Kerry, USA's klimaudsending.

De tre har ikke fået en tilnærmelsesvis så flatterende omtale i statsmedierne, som Kissinger har fået.

Det var Kissinger, der åbnede dørene til normalisering af forholdet mellem USA og Kina for over 50 år siden.

I 1971, da han var national sikkerhedsrådgiver under præsident Richard Nixon, fløj han i hemmelighed til Kina for at oprette diplomatiske forbindelser.

Han mødtes med premierminister Zhou Enlai i Diaoyutal - statens gæstehus nummer fem. Torsdag blev han modtaget samme sted af præsident Xi.

Tv-stationen CCTV rapporterer, at Kissinger har besøgt Kina over 100 gange.

Under besøget har Kissinger også haft møde med forsvarsminister Li Shangfu.

Kissinger med stok mødtes også med Wang Yi (th), som er kommunistpartiets udenrigschef. Yi mener, at USA i dag har brug for diplomater, der har Kissingers visdom. Foto: Handout/Ritzau Scanpix

- I dagens verden er der både udfordringer og muligheder. Både USA og Kina bør eliminere misforståelser, sameksistere og undgå konfrontationer, sagde Kissinger til Li.

Kissinger mødte Wang Yi, kommunistpartiets udenrigschef, som ifølge AFP sagde:

- USA's Kina-politik har brug for diplomatisk visdom som Kissingers og politisk mod som Nixons.

Så vidt vides mødtes Kissinger ikke med udenrigsminister Qin Gang. Han er ikke set siden den 25. juni, da han mødtes med den besøgende russiske viceudenrigsminister Andrej Rudenko.

Internationalt bliver der flere og flere spekulationer om ham.

Han har meldt afbud til planlagte møder med EU og den asiatiske organisation Asean.

Wang Yi, der formelt er højere i hierakiet end Qin, tog mødet med Asean.

Dette er Qin Gang, Kinas udenrigsminister, og ham mødte Kissinger ikke. Qin er ikke set offentligt siden den 25. juni, og der er stadig flere spekulationer om, hvorfor han er væk fra offentlighedens søgelys. (Arkivfoto). Foto: Akiko Yoshinaga/Ritzau Scanpix

Torsdag i sidste uge sagde en talskvinde for udenrigsministeriet, at Qins afbud skyldtes helbredsårsager.

Hun blev spurgt ind til ham igen i mandags. Da havde hun "ingen informationer".

/ritzau/

Kort om Henry Alfred Kissinger

* Født den 27. maj 1923 i Fürth i Tyskland i en jødisk familie. I 1938 emigrerede familien til USA for at undslippe jødeforfølgelser.

* Amerikansk statsborger i 1943 og soldat i USA's hær. Var med til at befri Tyskland fra nazisterne.

* Læste politik og statskundskab på Harvard University. Lærer og forsker på Harvard i 1950'erne og 1960'erne.

* Blev i 1969 national sikkerhedsrådgiver for præsident Richard Nixon. Udenrigsminister fra 1973 til 1977.

* Kendt for at føre politik på basis af realpolitik - tilnærmelser mellem USA og Kina samt USA og Sovjetunionen.

* Fik Nobels fredspris i 1973 for at forhandle USA ud af Vietnam. Tilbagetrækning kom i 1975.

* Penduldiplomati i Mellemøsten i 1974. Skabte tøbrud, der i 1979 førte til fredsaftalen mellem Israel og Egypten.

* Blev efter tiden som udenrigsminister tilknyttet Georgetown University. Har siden været rådgiver for flere præsidenter.

* Har drevet eget konsulentfirma, holdt foredrag og skrevet en masse bøger.

* Nogle regner ham for en statsmand. Andre ser ham som en krigsforbryder - blandt andet på grund af USA's krigsførelse i det sydøstlige Asien.

Kilder: BBC og henryakissinger.com.

/ritzau/

Problemer mellem USA og Kina

* USA er verdens største økonomi, Kina den næststørste. Generelt ser USAs præsident, Joe Biden, og hans administration Kina som den nuværende største, geopolitiske udfordring. Kina beskylder USA for at stræbe efter overherredømme.

* Her er nogle af problemerne:

- Teknologi: Kina beskylder USA for at blokere for eksport af teknologi til Kina for at hindre Kinas udvikling og teknologiske fremskridt.

- Taiwan: Øen Taiwan har kapitalistisk styre og vil være selvstændig. Kina vil have, at Taiwan med tiden skal styres fra Beijing. USA støtter ikke Taiwans selvstændighed, men USA har et forsvarssamarbejde med Taiwan.

- Ukraine og Rusland: Kina holder sig neutral. Vesten har kritiseret Kina for ikke at fordømme Ruslands angreb på Ukraine. Kina og Rusland har et strategisk samarbejde.

- Menneskerettigheder: USA og de øvrige vestlige lande kritiserer Kina for overgreb på uighurerne, et muslimsk folk i den vestlige provins Xinjiang. Kina kritiseres også for at slå hårdt ned på demokratibevægelser i Hongkong.

Kilde: AFP og dpa.

/ritzau/

Henry Kissinger, daværende national sikkerhedsrådgiver, den 27. oktober 1971, da han på en pressekonference i Washington fortæller, at præsident Richard Nixon i 1972 skal på et historisk besøg i Kina. (Arkivfoto). Foto: Bob Daugherty/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu