Højrepartier er gået frem i både Tyskland, Frankrig, Østrig og Holland

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

Europa rykkede mod højre ved søndagens EU-parlamentsvalg. Frankrigs præsident Macron lider stort nederlag til Marine Le Pens parti og udskriver valg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den yderste højrefløj står til at opnå en markant fremgang i flere lande efter EU-parlamentsvalget.

Forud for valget pegede flere prognoser på, at Europa ville rykke mod det yderste højre, hvor partierne er mere EU-, migration- og klimaskeptiske.

Den prognose så ud til at holde stik, da stemmerne blev talt op.

Magtbalancen vil således rykke mod højre i Europa-Parlamentet, viste en prognose natten til mandag.

Men det, man kalder "magten i midten", ser dog ud til at være intakt, siger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.

Hun henviser til de tre store grupper i Europa-Parlamentet.

Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) og liberale Forny Europa (Renew Europe) står til at få henholdsvis 135 og 83 pladser.

De er begge gået tilbage, når man sammenligner med, hvor mange pladser grupperne hidtil har haft i parlamentet.

Det borgerlige Europæiske Folkeparti (EPP), der består af konservative og kristendemokrater, ser ud til at vokse fra 176 til 191 pladser.

Det viste valgstedsmålinger, der er en tidlig prognose baseret på interviews med vælgere, som netop har stemt.

I det foreløbige valgresultat mangler Irland, fordi optællingen i landet blev indstillet sent søndag aften. Det skriver den irske tv-kanal RTÉ.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hører til i EPP-gruppen.

I lyset af den forventede valgsejr har EPP-gruppens formand, Manfred Weber, krævet, at Ursula von der Leyen genvælges som EU-Kommissionens formand.

S&D, Forny Europa og EPP får ifølge valgstedsprognosen tilsammen 404 af de 720 pladser i parlamentet.

En tidlig prognose fra Europa-Parlamentet viste søndag, at højrefløjen står til at gå frem i flere lande. I Tyskland og Frankrig har partier på den yderste højrefløj fået flere stemmer end de regerende partier i de to lande. Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix

Men den yderste højrefløj har altså haft fremgang ved valget.

Gruppen Identitet og Demokrati (ID) på den yderste højrefløj i parlamentet står til at vokse fra 49 til 57 pladser.

Her finder man blandt andre Marine Le Pens National Samling (RN) i Frankrig.

Tidligere var også tyske Alternative für Deutschland (AfD) en del af gruppen.

Men AfD blev smidt ud i maj, efter at partiets spidskandidat, Maximilian Krah, kom med udtalelser, der er blevet opfattet som støtte til nazister.

Både National Samling i Frankrig og AfD i Tyskland har fået flere stemmer til EU-parlamentsvalget end de regerende partier i de to lande.

De foreløbige resultater placerer Le Pens parti på omkring 33 procent af stemmerne.

En måling fra den italienske tv-station Rai viser, at premierminister Giorgia Melonis parti, Italiens Brødre, har fået flest stemmer til EU-valget med mellem 26 og 30 procent af stemmerne. Foto: Yara Nardi/Reuters

Det svarer til 31 pladser i Europa-Parlamentet - mere end dobbelt så mange som præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance.

Macrons parti ligger på 15 procent.

Efter det store nederlag har Macron valgt at opløse det franske parlament og udskrive valg.

- Partier på den yderste højrefløj vinder frem overalt på kontinentet. Når dagen er omme, kan jeg ikke lade, som om intet er hændt, sagde præsidenten.

I Tyskland lander Alternative für Deutschland på andenpladsen foran den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz' parti, SPD, der er på tredjepladsen.

Flest stemmer fik de konservative.

- Det er et meget stort nederlag til den tyske regering. Vælgerne vil tilsyneladende have Scholz' lyskrydsregering til at lyse rødt, siger Lykke Friis.

Efter et stort nederlag ved EU-valget til Marine Le Pens højreparti valgte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, at opløse det franske parlament og udskrive valg. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Valgstederne i Italien lukkede som de sidste i Europa klokken 23.00 søndag.

Premierminister Giorgia Melonis højreorienterede parti, Italiens Brødre, står til at blive størst med mellem 26 og 30 procent af stemmerne.

Det viser en måling fra den italienske tv-kanal Rai ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det Demokratiske Parti (PD) i Italien fik næstflest stemmer med mellem 21 og 25 procent.

Giorgia Meloni stillede selv op ved EU-parlamentsvalget for sit parti i et forsøg på at vinde flere stemmer.

I Holland viser valgstedsmålinger, at Geert Wilders' indvandrerkritiske Frihedspartiet får syv af de 31 hollandske pladser i Europa-Parlamentet.

Det er kun én enkelt plads mindre end den samlede alliance mellem Socialdemokraterne og De Grønne.

I Sverige ser det ud til, at Socialdemokraterna bliver det største parti med 23,1 procent af stemmerne ifølge en måling fra den svenske tv-station SVT.

Sverigedemokraterna (SD) kom på en fjerdeplads med 13,9 procent.

Søndag aften viste en prognose fra Europa-Parlamentet, at valgdeltagelsen lå på 51 procent.

/ritzau/Reuters

Valgdeltagelsen til EU-valg siden 1994

* Valgdeltagelsen til europaparlamentsvalg i hele Europa plejer at være i den lave ende, men den steg betydeligt ved det seneste valg i 2019.

* Som en af årsagerne til den højere valgdeltagelse i 2019 blev der peget på debatten om brexit - altså Storbritanniens udtræden af EU. Storbritannien trådte ud af EU den 1. februar 2020.

* Valgdeltagelsen til EU-valg siden 1994:

* 2019: 50,66 procent.

* 2014: 42,61 procent.

* 2009: 42,97 procent.

* 2004: 45,47 procent.

* 1999: 49,9 procent.

* 1994: 56,9 procent.

Kilde: Europa-Parlamentet.

/ritzau/

Så mange EU-parlamentarikere har landene

* Europa-Parlamentet får 720 medlemmer efter valget. Hidtil har der været 705 medlemmer. 

* Frankrig, Spanien og Holland får hver to pladser mere, mens Danmark, Polen, Belgien, Østrig, Finland, Slovakiet, Irland, Slovenien og Letland hver får en ekstra plads.

* Forskellen i antallet af pladser sammenlignet med Europa-Parlamentets hidtidige sammensætning fremgår i parentes.

* Tyskland: 96.

* Frankrig: 81 (+2).

* Italien: 76.

* Spanien: 61 (+2).

* Polen: 53 (+1).

* Rumænien: 33.

* Holland: 31 (+2).

* Belgien: 22 (+1).

* Grækenland: 21.

* Tjekkiet: 21.

* Sverige: 21.

* Portugal: 21.

* Ungarn: 21.

* Østrig: 20 (+1).

* Bulgarien: 17.

* Danmark: 15 (+1).

* Finland: 15 (+1).

* Slovakiet: 15 (+1).

* Irland: 14 (+1).

* Kroatien: 12.

* Litauen: 11.

* Slovenien: 9 (+1).

* Letland: 9 (+1).

* Estland: 7.

* Cypern: 6.

* Luxembourg: 6.

* Malta: 6.

Kilde: Europa-Parlamentet.

/ritzau/

Bliv klogere på de store europæiske partier

I det nuværende Europa-Parlament er der syv grupper. En ganske stor del af de folkevalgte er dog ikke medlem af en politisk gruppe.

Her er de syv grupper rangeret efter størrelse i maj 2024:

* 1. Det Europæiske Folkeparti (EPP) med 176 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra De Konservative. EPP-gruppen, som også består af kristendemokrater, har formandsposten i den nuværende EU-Kommission. Det er Ursula von der Leyen fra Tyskland.

* 2. Det Progressive Forbund af Socialdemokrater (S&D) med 139 medlemmer. Her sidder de tre danske socialdemokrater.

* 3. Forny Europa (Renew Europe) med 102 medlemmer. Her sidder seks danske medlemmer, tre fra Venstre og et fra De Radikale samt Bergur Løkke Rasmussen fra Moderaterne og Karen Melchior, som har forladt De Radikale og nu er løsgænger.

* 4. De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA) med 72 medlemmer. Her sidder de to danske medlemmer fra SF.

* 5. De Europæiske Konservative og Reformister (EKR) med 69 medlemmer, men ingen fra Danmark.

* 6. Identitet og Demokrati (ID) med 49 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.

* 7. Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL) med 37 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.

* Endelig er der 61 parlamentsmedlemmer, som ikke er tilknyttet en politisk gruppe.

Kilder: EU-Parlamentet og de europæiske partier.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu