I østlige industribyer håber ukrainere på russisk magtovertagelse

- Teknisk set er vi ukrainere. Men Donbas er ikke Ukraine.

Der er ingen tvivl om, hvor Olenas sympati ligger. Kvinden bor i industribyen Lysytjansk i Donbas-regionen i det østlige Ukraine, og ifølge de officielle registre er hun ukrainsk statsborger. Men hun er på Ruslands side i krigen.

Det er en ildeset position i Ukraine, og det er bestemt ikke en holdning, som folk - hvis de har den - taler højt om.

Af samme grund er Olena ikke kvindens rigtige navn. Hun udtaler sig med krav om anonymitet, da hun - mens hun er ude at handle på et madmarked i Lysytjansk - fortæller om sin holdning til Ruslands invasion.

Men hun er ikke ene om at være på russernes side. Den ukrainske hær anholder jævnligt formodede sabotører i Donbas.

Sabotører, der vel at mærke er ukrainere.

Selv om Ukraines styrker standhaftigt forsøger at bremse russernes fremfærd i Donbas, føler ukrainske soldater i regionen, at de opererer på fjendtligt territorium. Og det skyldes de prorussiske borgere.

- Selv om vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at skjule vores (militære, red.) stillinger, giver indbyggerne oplysninger om os videre til den anden side, fortæller sergenten Iryna, der kæmper for den ukrainske hær.

I årevis har styret i Rusland beskyldt Ukraine for at diskriminere russisktalende ukrainere i Donbas, som består af områderne Luhansk og Donetsk. De to områder har været kontrolleret af prorussiske separatister siden 2014.

Olena håber, at Rusland vinder magten over hele Donbas. Og det håb deler hun med Tamara Dorivientko.

Hun gemmer sig i en bunker i industribyen Severodonetsk.

- Hvorfor skulle jeg være bange for russerne? Vi levede i Sovjetunionen i 70 år. Vi er ens, siger hun, mens eksplosioner brager udenfor.

Tamara Dorivientko giver udtryk for, at hun sympatiserer med Rusland, men samtidig elsker Ukraine.

Hun beskriver Ukraine som "et smukt land med en masse frihed".

Donbas har historisk haft et nært forhold til styret i Moskva. En del af indbyggerne mindes nostalgisk den tid, da de var en del af det mægtige Sovjetunionen.

Mange ønsker krigen hurtigt overstået. Og derfor håber de på en hurtig, russisk magtovertagelse.

Det fælles sprog fremhæves ofte som en årsag til prorussiske ukraineres sympati for den magtfulde nabostat.

Baggrunden for det sproglige sammenfald er blandt andet, at styret i Moskva udstationerede etniske russere i netop Donbas efter Anden Verdenskrig.

Ifølge borgerne selv handler støtten til Rusland dog generelt om, at deres værdier og identitet ligger nærmere Rusland end Ukraine.

Desuden er der en udbredt frustration blandt prorussere over økonomiske problemer, som ramte Donbas efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Skylden for problemerne skyder de på styret i Kyiv.

Olena fra Lysytjansk tror på, at en russisk magtovertagelse vil bringe økonomien tilbage på fode. Da Donbas var en del af Sovjetunionen, havde regionen en sprudlende kul-, salt- og kemiindustri, påpeger hun.

Den er knap så sprudlende i dag.

Så hendes støtte til Rusland består, mens russiske styrker bomber hendes hjemby og indtager omkringliggende landsbyer.

/ritzau/AFP