Irlands dybt upopulære regering fremlægger tirsdag en række store besparelser i budgettet for 2011. Det sker i et forsøg på at imponere Den Internationale Valutafond (IMF) og EU og dermed få hurtig adgang til økonomiske redningsmidler.
Premierminister Brian Cowen forventes at få sit budgetudspil godkendt i parlamentet, hvilket dermed udskyder et lynvalg, der ellers kunne sende Irland ud i en endnu dybere gældskrise.
2011-budgettet indeholder besparelser for 45 milliarder kroner. Det gør alvorligt ondt i den irske økonomi, der befinder sig i en voldsom recession.
Cowen er den mest upopulære premierminister i nyere irsk historie. Han har lovet at udskrive valg, når lovgivningen i forbindelse med budgettet er vedtaget. Dermed bliver der angiveligt valg i landet i starten af det nye år.
Premierministerens republikanske parti Fianna Fail står til en vælgerlussing, og center-højre partiet Fine Gael og arbejderpartiet Labour står til at tage over. Begge vil genforhandle betingelserne for den 630 milliarder kroner store redningspakke, som Irland står til at modtage fra EU og IMF.
Partierne har dog i praksis meget lidt at forhandle med, da de har sagt god for de bredere målsætninger i redningsplanen.
Budgetudspillet er det skrappeste af fire spareplaner, der skal spare i alt 110 milliarder kroner årligt af Irlands BNP. Det skal bringe budgetunderskuddet inden for EU's grænser i 2014 eller 2015.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde