Legenden om historisk helt holder gejsten oppe ved fronten i Ukraine

Køkkener er flyttet uden for på fortovene nær beskyttelseskældre i Gulyaipole. Indbyggerne i byen er i praksis flyttet ned i kældrene for at beskytte sig mod russiske bomber. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Byen Gulyaipole ved fronten i det østlige Ukraine er mange steder ødelagt. Men man fornemmer alligevel en gammeldags charme, og indbyggerne har stadig gejst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bombardementerne er heftige ved Gulyaipole i det sydøstlige Ukraine. Byen ligger ved fronten i krigen mellem den russiske invasionsstyrke og den ukrainske hær.

Der er granatnedslag og russiske soldater blot nogle stenkast fra Gulyaipole.

Men de mennesker, der opholder sig i byen, har stadig høj moral trods krigen.

Rundt om i Gulyaipole fornemmer man stadig en gammeldags charme, men torden fra eksploderende bomber i nærheden er en konstant påmindelse om, at her er der krig.

De fleste af byens 16.000 indbyggere er flygtet væk fra krigen. Men nye er kommet til.

Efterhånden som russerne er rykket frem i Donbas-regionen, der delvist har været kontrolleret af prorussiske separatister siden 2014, har de skubbet flygtninge foran sig.

Nogle af de flygtninge er nu i Gulyaipole.

Byens gader er stort set mennesketomme. Der er ikke trafik.

Mange af de smukke huse, som normalt har velplejede haver, mangler nu deres tag eller er på andre måder ødelagt af bomber.

63-årige Tatiana Samolenka fortæller om den bombe, der nær havde smadret hendes hus. Hun havde lige lukket hønsene tilbage i deres hønsegård, da hun hørte en hvislende lyd.

- Jeg vidste, at den var på vej for at ramme os. Jeg troede, at mit hus ville blive min grav, siger hun.

Hendes mand stod på den anden side af gaden og så, at bomben slog ned lige uden for parrets grund. Dér er der nu et krater, som er flere meter dybt.

For nogle uger siden trængte russiske soldater kortvarigt ind i byen. De blev tvunget tilbage igen af ukrainske soldater.

- Gulyaipole holder ud og har altid holdt ud, siger byens borgmester, Serguey Yarmak.

Endnu en granat er slået ned lige uden for Gulyaipole. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Han tilføjer, at indbyggerne inspireres af byens berømte søn Nestor Makhno.

Han var en berømt anarkist, som ledte en bondehær mod tyske og østrigske tropper, som besatte Ukraine i oktober 1917.

Hans tilhængere kæmpede også imod antikommunister.

Makhno var en legende, der var kendt for sin kamp for ukrainsk uafhængighed. Han var blandt andet også kendt for sin særlige kosakhat, lavet af fåreskind.

Han etablerede selvstyrende kommuner med Gulyaipole som centrum.

Han var allieret med Den Røde Hær, men russerne vendte sig imod ham og tvang ham i eksil. Han døde i Paris i 1934.

- Russerne har altid forrådt os, siger borgmester Yarmak.

Krig eller ej. Man skal have vasket sit tøj. Indbyggere mødes for at tale sammen på et roligt tidspunkt i byen ved fronten. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Han tilføjer, at Ruslands nuværende angreb er dømt til at slå fejl, for "vi er uafhængige og frie".

De tilbageværende indbyggere er mere end det. De er også stædige.

I begyndelsen af marts ødelagde russiske granater en boligblok og en nærliggende kirke i byen. Siden har den 54-årige Svitlana Sokol levet i bygningens kælder sammen med omkring 20 naboer.

De har organiseret deres tilværelse, så de hjælper hinanden med at stå trængslerne igennem.

Vejret er blevet bedre nu, og trods krigens buldren og granatnedslag ind imellem er de begyndt at gå ud på fortovet for at nyde solen.

- Vi ved præcis, hvornår bomberne afskydes fra vores side eller deres, siger hun.

Og så skynder hun sig igen ned i kælderen efter at have identificeret lyden af et russisk Grad-missil, som affyres fra en lastbil.

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

/ritzau/

Sergey Yarmak er borgmester i Gulyaipole. På billedet advarer han om, at der er granatangreb på vej, så det er med at komme væk. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu