Mette Frederiksen ser reel risiko for større konflikt i Mellemøsten

Under slaget på Reden vendte britiske Lord Nelson ifølge legenden kikkerten for sit blinde øje, da han fik signal til at trække sig ud af kampen mod den danske flåde.

Det samme kan Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i overført betydning være på vej til at gøre i Mellemøsten.

Både EU og USA opfordrer Israel til at undlade at optrappe konflikten med Iran, efter at Iran i weekenden angreb Israel med 300 droner og missiler.

Men meget tyder på, at Israel alligevel vil komme med et modsvar.

- Alle er bekymrede. Der er en reel risiko for en endnu større konflikt, med flere ofre og endnu mere ustabilitet både i regionen og bredere, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag forud for et ekstraordinært EU-topmøde.

Her vil der komme klare meldinger fra EU-landenes stats- og regeringsledere, forventer den danske statsminister.

- Alle i Europa fordømmer Irans angreb på Israel og opfordrer alle parterne i Mellemøsten til ikke at eskalere situationen til noget, der bliver endnu voldsommere.

- Men det er en meget urolig verden, vi er i lige nu. Det kan alle danskere se, sagde hun.

Den britiske udenrigsminister, David Cameron, fastslog efter et besøg i Israel onsdag, at Israel allerede har "klart besluttet" at gengælde Irans angreb.

- Det er tydeligt, at israelerne har besluttet at handle, sagde Cameron ifølge nyhedsbureauet Reuters til de fremmødte journalister under besøget i Jerusalem.

- Vi håber, at de gør det på en måde, som eskalerer situation så lidt som muligt.

Ifølge Reuters er udmeldingen "den skarpeste advarsel hidtil" om et forestående israelsk modsvar.

Spørgsmål: Er det nok at komme med opfordringer til Israel om ikke at gå ind i Rafah og ikke at svare igen på Irans angreb - eller skal man til at gøre noget mere håndfast for at få Israel til at undlade at optrappe konflikten?

- For det første er det vigtigt at understrege, at Israel er blevet angrebet af Iran. Det er med det udgangspunkt, at der lige nu foregår en diskussion, siger Mette Frederiksen.

- Det er lige så vigtigt at sige, at Israel har et særligt ansvar for at imødekomme den kæmpestore humanitære krise i Gaza.

- Det er derfor, at vi har advaret imod, at man går ind i især Rafah. Det er alvorligt på jorden i Gaza. Det er mange mennesker, der mangler mad og tag over hovedet, så Israel har en særlig forpligtelse over for den palæstinensiske civilbefolkning, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger dog igen, at situationen skal ses i lyset af, at "det er Iran, der har angrebet Israel".

- Derfor er Israel selvfølgelig i sin gode ret til at overveje, hvordan man skal håndtere den situation.

- I den forbindelse siger vi alle sammen og ikke mindst fra EU's side, men også fra USA's side: Pas nu på, at situationen ikke kommer ud af kontrol, siger Mette Frederiksen.

Natten til søndag sendte Iran droner og missiler afsted mod Israel i landets første direkte angreb på israelsk jord.

Det var en reaktion fra Irans side på et formodet israelsk luftangreb på det iranske konsulat i Syriens hovedstad, Damaskus, 1. april. Syv mennesker døde - inklusive to højtstående generaler.

Israels krigskabinet mødtes både søndag og mandag. De skulle diskutere, hvordan Israel skal reagere på Irans angreb. Der er endnu ingen klare indikationer på, hvad Israel præcis vil gøre.

Mette Frederiksen afviser, at der skal stilles "røde linjer" op over for Israel.

- Det store problem i Mellemøsten er, at vi har at gøre med både terrororganisationer og lande, der ikke respekterer noget som helst, herunder Iran. Det så vi senest i weekenden, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/