Midt i politisk kaos øjner Le Pen præsidentposten og håber på valg

Marine Le Pen kan i slutningen af marts næste år få en dom, der forhindrer hende i at stille op til præsidentvalget i 2027. Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix

Marine Le Pen står stærkere end måske nogensinde i fransk politik. En mulig dom til marts kan komme i vejen for præsidentdrømmen, så hun håber på valg før tid.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frankrig er for anden gang på seks måneder kastet ud i en stor politisk krise.

Den franske regeringskoalition med premierminister Michel Barnier i spidsen blev onsdag væltet i en tillidsafstemning.

Det er første gang i mere end 60 år, at en fransk regering taber en tillidsafstemning.

Samtidig er Barnier og hans ministerhold den kortest siddende regering i Frankrigs historie.

Det er mindre end tre måneder siden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, pegede på Michel Barnier som premierminister.

En af hovedaktørerne bag regeringens fald er 56-årige Marine Le Pen, som er leder af det højrenationale parti National Samling.

Det var venstrefløjen, som stillede mistillidsvotum til regeringen. Men National Samling tilsluttede sig straks venstrefløjens ønske og var afgørende for at stemme det igennem.

Et stort nederlag for Macron og regeringen og endnu et rygstød til Le Pen, som viste, hvor stor en indflydelse og magt hun har i Frankrig.

Over det seneste årti har hun gjort National Samling, som hun overtog lederskabet af efter sin far, Jean-Marie Le Pen, til et populært parti, selv om kritikere stadig mener, at det grundlæggende er racistisk.

Le Pen og National Samling har vokset sig større og større. I sommer blev partiet det største parti i parlamentet.

Med succes har Le Pen fokuseret på franskmænds bekymringer i dagligdagen som immigration og leveomkostninger.

Iagttagere vurderer, at hun har sin måske bedste chance hidtil for at vinde præsidentvalget i 2027 efter tre fejlslagne forsøg.

Men Le Pens fremtid i fransk politik er uvis. Måske får hun slet ikke mulighed for at stille op i 2027.

Mens hun tordner mod den nu væltede regering og Emmanuel Macron, står hun over for en retssag, der kan udelukke hende helt fra politik.

Emmanuel Macron sidder som udgangspunkt på præsidentposten frem til 2027. Han kan udskrive valg inden da, men det vil være overraskende. Her ses han under et besøg onsdag i Saudi-Arabien. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Le Pen er sammen med flere andre fra National Samling anklaget for at skabe falske job i EU-Parlamentet, hvilket de nægter.

Dommen ventes at falde 31. marts næste år. Hvis hun bliver dømt, risikerer hun en fængselsstraf samt et forbud mod job i offentlige embeder.

Det vil i givet fald udelukke hende fra præsidentvalget.

Le Pen mener, at sagen mod hende er politisk motiveret. Hun er et "politisk mål", og anklagerne i sagen ønsker hendes "politiske død", siger hun.

Den kommende retssag kan have haft indflydelse på, hvorfor regeringen faldt på grund af uenigheder om budgettet for 2025, hvor mange forventede, at et kompromis kunne opnås.

Ifølge analytikere tilsluttede Le Pen sig den hårde linje i budgetforhandlinger med Barnier i håb om at få Macron til at gå før tid.

Hvis Macron udskriver præsidentvalg, kan hun potentielt vippe ham af pinden og som præsident få immunitet før dommen.

Michel Barnier og hans ministerhold blev den kortest siddende regering i Frankrigs historie. Det er mindre end tre måneder siden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, pegede på Michel Barnier som premierminister. Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix

Det politiske kaos i Frankrig har fået flere parlamentarikere til at kræve, at Macron går af. Men det hører til sjældenhederne, at det sker.

Le Pen afviser, at den forestående retssag har påvirket, hvordan hun og partiet har handlet.

- Jeg gør, hvad jeg skal gøre for at beskytte franskmændene. Og den her retssag bliver på ingen måde taget med i overvejelserne, siger hun.

/ritzau/AFP

Marine Le Pens fremgang

* Marine Le Pen har siden år 2011 været i spidsen for det højrenationale parti, som i dag hedder National Samling. Hun ændrede partiets navn fra National Front i 2018, efter at hun i 2015 havde smidt sin far, Jean-Marie Le Pen, ud af partiet.

* Marine Le Pens politiske liv har været mærket af hendes far, som har kaldt gaskamrene under Holocaust for en "detalje i historien". Jean-Marie Le Pen er tidligere blevet dømt for at komme med racistiske udtalelser.

* I løbet af sine år i spidsen har Marine Le Pen forsøgt at afdæmonisere partiet, som af kritikere ses som racistisk. Det hjalp blandt andet med at mindske det i manges øjne giftige billede af partiet, da hun smed sin far ud af det.

* I sommer blev National Samling størst ved parlamentsvalget i Frankrig, dog uden at opnå flertal som ønsket. Partiet er i dag det største oppositionsparti, mens Marine Le Pen spås de hidtil bedste chancer for at vinde et præsidentvalg. Næste præsidentvalg er ifølge planen i 2027.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu