Minearbejdere får det svært i friheden

Strabadserne er langt fra slut for de indespærrede minearbejdere i Chile. Når de 33 mænd i løbet af de næste døgn hentes op i dagslyset, venter nye prøvelser i kampen for at finde tilbage til hverdagen.

- Først når alle er oppe, kan den egentlige bearbejdning begynde. Det er nu, hver enkelt mand skal til at forstå, hvad han har været igennem, siger Rikke Høgsted, der er chefpsykolog i Falck.

Går det som planlagt, vil de første mænd blive hejst op gennem det smalle hul omkring midnat dansk tid. En næsten 700 meter lang rejse fastspændt i en snæver kapsel, inden genforeningen med friheden.

En lykkelig begivenhed, men også en skærende og for nogen truende kontrast til de 68 døgns indespærring.

Indtil videre er der kun sluppet ganske lidt ud om deres psykiske tilstand. Men har man én gang oplevet at balancere på kanten af livet, drages man tilbage mod den følelse, viser erfaringen.

Det kan give sit udtryk i alt lige fra hasarderet bilkørsel til druk og voldsomme vredesudbrud. For minearbejderne vil livet på kanten være tæt forbundet med minen, og derfor kan der opstå en længsel tilbage, når den første eufori har lagt sig.

- Nogen vil uden tvivl længes tilbage, fordi det var en så intens periode i deres liv. Her var de 100 procent skarpe på deres eksistens og følte sig rigtig meget i live, siger Rikke Høgsted.

Mest presserende skal minearbejderne dog lære at håndtere den medieopmærksomhed, som de fra de første dage i frihed vil blive mødt af. På både godt og ondt.

- Godt fordi de får mulighed for at fortælle deres historie, men også ondt, fordi de let risikerer at blive fastholdt i rollen som indespærret minearbejder. Og så må de ikke glemme, at der altid bliver koldt, når rampelyset slukkes, siger Rikke Høgsted.

/ritzau/