Nato vil passe bedre på pengene i Afghanistan

Nato sætter nu for alvor gang i arbejdet med at sikre, at de 28 medlemslandes milliarder havner i de rigtige afghanske lommer, når forsvarsalliancen fra 1. januar 2015 ændrer fokus i Afghanistan.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Vi har en interesse i at sikre, at pengene ender præcis der, hvor de skal ende - det vil sige hos de afghanske sikkerhedsstyrker. At de ikke vandrer andre steder hen, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

Søvndal er sammen med sine kolleger samlet til Natos udenrigsministermøde i Bruxelles.

Søvndal hæfter sig ved, at Danmark i en ny international undersøgelse over verdens mest og mindst korrupte lande indtager en delt førsteplads. Mens Afghanistan ligger tredjesidst.

Det er ifølge ministeren baggrunden for, at Nato på mødet er gået i gang med at bygge et system, der sikrer, at landene kan følge med i, præcis hvad der sker med de penge, de betaler til opbygning og drift at Afghanistans militær og politi.

I forbindelse med Nato-topmødet i Chicago i maj blev der indsamlet løfter om, at udlandet de første tre år efter nedlæggelsen af den nuværende Isaf-mission vil betale årligt næsten 31 milliarder kroner til løn og drift af de afghanske sikkerhedsstyrker.

Danmark var en stærk drivkraft bag indsamlingen.

Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen gav onsdag udtryk for, at der nu er brug for en mekanisme, "der sikrer en robust garanti for ansvaret".

Bag Foghs udtalelse gemmer sig en udbredt bekymring for, at pengene i stedet for at lønne afghanske soldater kan forsvinde som resultat af korruption eller dårlig kontrol - eller ligefrem blive kanaliseret videre til terrorister.

Det er meningen, at de afghanske sikkerhedsstyrker skal tælle 352.000 mand til nytår 2014. Styrken er stort set på det tal nu, men på længere sigt er det meningen, at den skal ned på 228.000.

Der er endnu ikke sat tal på, hvor mange soldater der bliver brug for i den Nato-styrke, der skal støtte og rådgive afghanerne, når kampmissionen Isaf takker af.

/ritzau/