Nu begynder den lange kamp om at blive USA's næste præsident

Ritzau Grafik. Foto: MAKI/Free

15. januar lyder startskuddet til USA's primærvalg, der i det næste halve år skal finde kandidaterne til præsidentvalget. Læs mere om det politiske drama her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Valgkampen forud for det amerikanske præsidentvalg den 5. november 2024 er for længst skudt i gang. Men det er først nu, at hovedpersonerne giver deres besyv med.

På mandag spørges de første vælgere ved primærvalgene.

Valgene løber hele foråret, og det er her, partierne finder de kandidater, der skal stille op til valget i november.

Det er et splittet USA, der nu skal finde den næste præsident.

Og muligvis kan det blive en gentagelse af forrige valg, nemlig et opgør mellem den nuværende præsident, Joe Biden, og Donald Trump, der tabte præsidentembedet til Biden i 2020.

Læs mere om de kommende måneders afgørende valg i delstaterne:

* Hvad er et primærvalg?

Ved primærvalgene slås mulige præsidentkandidater om delegerede. Kandidaten med flest delegerede, når alle delstater har stemt, får sit partis præsidentkandidatur. Kandidaten vælges officielt på partiernes konventer i løbet af sommeren.

Afstemningerne sker ved enten primærvalg eller caucus.

Som det har været tradition i mange år, er startskuddet i delstaten Iowa.

* Hvad er forskellen på primærvalg og caucus?

Primærvalg foregår som hemmelige afstemninger for partimedlemmer i en delstat.

Modsat er et caucus en slags vælgermøde, hvor der stemmes ved en åben afstemning.

Det foregår ofte ved en håndsoprækning, eller ved at de fremmødte deler sig i grupper, alt efter hvilken kandidat de støtter.

*Hvem er kandidaterne hos Demokraterne?

Den demokratiske kandidat ventes at blive Joe Biden, den nuværende præsident.

Som det ofte er, når siddende præsidenter genopstiller, er der ingen seriøse modkandidater.

* Hvad med Republikanerne?

Her er tidligere præsident Donald Trump i fokus. Han annoncerede allerede i november 2022 sit præsidentkandidatur.

Ud over at det er opsigtsvækkende, at en tidligere præsident udfordrer en siddende præsident, har Trump ikke deltaget i de republikanske debatter i forbindelse med valgkampen, fordi han nærmest hele tiden har været Republikanernes storfavorit.

Forrest i rækken af Trumps modkandidater er tidligere guvernør i delstaten South Carolina Nikki Haley og siddende guvernør i delstaten Florida Ron DeSantis.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, genopstiller til det kommende præsidentvalg 5. november 2024. Formelt skal han først igennem hele processen med primærvalg for at blive Demokraternes kandidat. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Både Haley og DeSantis ligger på omkring 12 procent i de nationale meningsmålinger. Men når Trump tager over halvdelen af stemmerne - op mod 60 procent - er der ikke meget tilbage at kæmpe om.

De har et lille håb om at slå Trump i en eller flere delstater for at vinde momentum og for alvor at kunne udfordre ham.

* Hvad med Trump og retssagerne?

Selv om Trump ligger godt, er der ingen garanti for, at han løber med titlen som hverken Republikanernes præsidentkandidat eller USA's præsident.

I december besluttede delstaterne Colorado og Maine at fjerne Trump fra stemmesedlerne til deres primærvalg på grund af hans indblanding i stormen på Kongressen 6. januar 2021.

Det har Trump anket. Indtil Højesteret har behandlet sagerne 8. februar, vil han stadig stå på stemmesedlerne.

Hvis Højesteret giver delstaterne medhold, kan det påvirke andre delstater til også at fjerne Trump fra deres stemmesedler.

Det er USA's tidligere præsident Donald Trump, der klarer sig bedst i de nationale meningsmålinger - både i forhold til sine republikanske modkandidater i primærvalget og over for sin politiske rival, USA's præsident, Joe Biden. (Arkivfoto). Foto: Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix

Derudover er der i tre delstater, nemlig New York, Georgia og Florida, samt i forbundshovedstaden, Washington D.C., igangværende retssager mod Donald Trump.

Ifølge CNN kan det påvirke tvivlende vælgeres holdning til Trump, hvis han findes skyldig i retssagerne, der formentlig finder sted i løbet af foråret.

Trumps strategi har indtil videre været at forsinke retssagerne så meget som muligt, så han kan nå at blive valgt, inden de går i gang.

Primærvalgene foregår fra 15. januar til begyndelsen af juni.

/ritzau/

Vigtige datoer i USA's præsidentvalgkamp

* 15. januar begynder primærvalget i delstaten Iowa med Republikanernes caucus.

* 8. februar behandler Højesteret delstaterne Colorados og Maines beslutning om at fjerne Donald Trump fra stemmesedlerne til primærvalgene, hvilket Trump har appelleret.

* 4. marts begynder den største retssag mod Trump i Washington D.C.

* 5. marts, også kendt som "Super Tuesday", er dagen, hvor der afholdes primærvalg i flest stater på én gang.

* 4. juni afholdes de sidste primærvalg.

* 15. til 18. juli afholder Republikanerne deres konvent, hvor partiets præsidentkandidat formelt vælges. Det sker i Wisconsin.

* 19. til 22. august afholdes det demokratiske konvent i Illinois.

* 16. september afholdes første debat mellem de to nykårede præsidentkandidater. Det sker i San Marcos i delstaten Texas.

* 5. november er der præsidentvalg.

* 6. januar 2025 annonceres den endelige vinder af præsidentvalget formelt.

* 20. januar 2025 indsættes den nyvalgte præsident.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Partiernes mærkesager og valgemner

* Demokraterne kommer til at have stor fokus på abortlovgivning og klima.

* Modsat bliver Republikanernes fokus på den amerikanske økonomi og immigration - blandt andet ulovlig immigration over grænsen mellem USA og Mexico.

* Økonomi er en af de vigtigste mærkesager for mange vælgere. Selv om inflationen er faldet, og arbejdsløsheden er lav, viser meningsmålinger, at næsten halvdelen af alle vælgere er bekymrede for økonomien.

* Konflikten mellem Israel og den militante bevægelse Hamas fylder også meget for vælgerne. Blandt andet USA's støtte til Hamas har splittet de demokratiske vælgere, og det kan vise sig at volde problemer for Joe Biden.

* Emnet, som ingen af de formodede præsidentkandidater, Joe Biden og Donald Trump, vil tale om, men som andre kandidater glædeligt bringer op, er alder. 81-årige Joe Biden er i forvejen den ældste præsident i amerikansk historie, og Trump, der ofte kritiserer Biden for at være for gammel til at være præsident, er kun fire år yngre end ham.

Kilde: CNN.

/ritzau/

Da Donald Trump længe har været favorit til det republikanske præsidentkandidatur, har han valgt ikke at deltage i de republikanske debatter. Det har modstanderne Nikki Haley (th.) og Ron DeSantis (tv.) til gengæld. Her ses de til den femte debat 10. januar i Des Moines i delstaten Iowa. Foto: Christian Monterrosa/Ritzau Scanpix

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu