Omdiskuteret mindesmærke for Utøya bringer både glæde og traumer

Terje Lien er den nærmeste nabo til mindesmærket. Han havde ønsket, at det blev placeret et andet sted. Foto: Pierre-Henry Deshayes/Ritzau Scanpix

Lørdag indvies et mindesmærke til ære for ofrene for massakren i Norge den 22. juli 2011. På grund af traumer har naboer krævet, at det placeres andetsteds.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ved en kaj ned til Tyrifjorden i Norge stikker 77 bronzesøjler op af jorden.

Fra kajen afgår færger til den lille ø Utøya, der ligger lidt uden for den norske hovedstad.

Bronzesøjlerne udgør et mindesmærke for de uskyldige mennesker, der døde efter en bombesprængning ved regeringskvarteret i Oslo og ved skudmassakren på øen den 22. juli 2011.

Én for hvert liv, højreekstremisten Anders Behring Breivik tog på den forfærdelige dag, der rystede Norge og verden.

Mindesmærket bliver indviet lørdag knap 11 år efter massakren.

- Det er dejligt, at vi endelig kan indvie det nationale mindesmærke. Det bliver der sat stor pris på blandt de pårørende, siger Lisbeth Røyneland, leder af den nationale støttegruppe 22. juli, til det norske nyhedsbureau NTB.

Oprindeligt skulle mindesmærket have stået færdigt ved tiårsdagen.

77 bronzesøjler af tre meters højde udgør mindesmærket for massakren den 22. juli 2011. Foto: Manthey Kula/Ritzau Scanpix

Sådan skulle det ikke gå.

Planerne har næret en årelang strid om placeringen.

For naboerne til færgelejet river mindesmærket op i sår, der endnu er ikke er helet.

Flere af dem deltog i redningsarbejdet under skudmassakren på Utøya, hvor de norske socialdemokraters ungdomsparti, Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF), holdt deres traditionelle sommertræf.

En af dem er Terje Lien, der er nærmeste nabo til mindesmærket. Sammen med sin familie roede han ud og reddede ungdomspolitikere op af vandet.

Næsten 11 år senere bearbejder de stadig traumerne.

- Vi lider under byrden af de psykiske minder, vi har fra dagen og indsatsen.

- Vi føler os straffet, da vi aldrig får lov at komme videre, men derimod bliver brugt som udstillingsvindue for offentligheden. Dette er takken for de 28 liv, vi reddede, siger han til den norske avis Dagsavisen.

Sammen med omkring 20 andre naboer har han kæmpet for, at mindesmærket skal placeres andetsteds.

Og i første omgang var kampen vellykket.

I 2013 var den oprindelige plan for mindesmærket, at det skulle placeres på Søbråten - en odde godt 500 meter fra Utøya.

Men efter kritik fra naboerne og trusler om et søgsmål, blev planerne lagt i graven.

I 2017 foreslog AUF derfor, at man kunne placere det ved færgelejet Utøykaia, der tilhører dem.

Her begyndte byggearbejdet i august 2020.

Derfor hev naboerne AUF og staten Norge i retten, hvilket gjorde, at byggearbejdet måtte stoppes midlertidigt.

I februar 2021 endte retssagen til fordel for staten og AUF. Dermed blev der bygget videre.

At mindesmærket nu står færdigt, er noget, der glæder formanden for AUF, Astrid Hoem.

- Vi er glade for, at regeringen har etableret mindesmærket. Det bliver et værdigt sted, hvor berørte og andre, som vil mindes dem, vi mistede, kan besøge.

- Et sted for hele Norge. Det har vi brug for, og det var på tide, at det kom på plads, siger hun til NTB.

Ved den officielle indvielse lørdag ventes flere af Norges spidser at deltage.

Heriblandt kronprins Haakon og den norske statsminister, Jonas Gahr Støre.

Også overlevende, pårørende, frivillige og hjælpemandskab ved massakren har modtaget en invitation.

De norske musikere Daniel Kvammen og Eva Weel står for musikalske indslag ved indvielsen.

/ritzau/

Massakren på Utøya

 * Om eftermiddagen og aftenen 22. juli 2011 skete der en bombeeksplosion i regeringskvarteret i Oslo og en massakre på øen Utøya, der ligger i Tyrifjorden i Norge.

* Otte personer blev dræbt i eksplosionen i regeringskvarteret. Omkring 30 blev såret.

* Gerningsmanden begav sig derefter til øen Utøya, svært bevæbnet og forklædt som politibetjent.

* 69 personer blev dræbt i skudmassakren på Utøya, som fandt sted på Arbejdernes Ungdomsfylknings (AUF's) sommerlejr. Omkring 60 blev såret.

* Højreekstremisten Anders Behring Breivik, der i 2017 ændrede navn til Fjotolf Hansen, er dømt til 21 års forvaring for terrorhandlingerne.

Kilde: NTB.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu