Oprørsgruppers fremmarch truer militærets greb om magten i Myanmar

Konflikt i to tredjedele af landet, oprørere i fremgang og ydmygende nederlag.

Torsdag er det tre år siden, at den militære junta i Myanmar kuppede sig til magten og kastede landet ud i kaos ved at vælte den demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi.

Tre år har juntaen haft til at cementere sin position, men det tyder snarere på, at dens greb om magten ufrivilligt bliver løsere og løsere.

Juntaens leder, Min Aung Hlaing, har ikke på noget tidspunkt stået svagere, end han gør nu. Der bliver sat flere og flere spørgsmålstegn ved den 67-åriges lederskab.

Årsagen er en offensiv fra en alliance af oprørsgrupper. Den begyndte i oktober, og siden har militæret lidt en række pinlige nederlag på slagmarken.

Juntaen har hidtil mistet kontrollen i mindst 35 byer under offensiven, der går under navnet "Operation 1027", fordi den begyndte 27. oktober.

- Der er dyb frustration i militæret, som særligt handler personligt om Min Aung Hlaing. Nogle vil helt sikkert gerne af med ham, siger en unavngiven diplomat til Reuters.

Tusinder af militærets styrker skal under offensiven have overgivet sig. Hele enheder er flygtet til Indien og Kina, og militærets støtter er begyndt på noget så sjældent som at ytre offentlig kritik.

- Juntaen har aldrig stået svagere, siger lektor Htwe Htwe Thein, som forsker i Myanmars udvikling ved Curtin University i Australien, til AFP.

- Det virker nu, som om hæren potentielt kan lide en række alvorlige nederlag.

På sociale medier har fremtrædende militære støtter direkte opfordret juntaleder Min Aung Hlaing til at gå af.

I en lille landsby blev Min Aung Hlaing foran en mindre forsamling opfordret til at give posten videre til sin højre hånd. Til jubel for de fremmødte.

Offentlig kritik af den karakter mod juntalederen var utænkelig for bare få måneder siden.

Men det er kun gået en vej, siden offensiven mod styret begyndte i oktober.

Det er tre forskellige grupper, der alle er modstandere af kuppet, som har lanceret offensiven mod militærstyret.

Alliancen slog til, på et tidspunkt hvor militæret i forvejen kæmpede med at slå ned på adskillige prodemokratiske oprørsgrupper. Ifølge FN er der nu væbnet konflikt i omkring to tredjedele af landet.

Militæret kæmper med at rekruttere soldater til de omfangsrige kampe.

Derfor er man angiveligt tvunget til at sende personale uden militærtræning til frontlinjen, siger diplomaten til Reuters.

Det går dårligt for militærjuntaen for tiden.

Men det er ingenlunde ensbetydende med, at det vil føre til et kollaps. Og det er også usikkert, om det ender med, at Min Aung Hlaing ryger som leder.

Klart står det imidlertid, at den seneste tids hændelser skader både Min Aung Hlaing og militærets position i Myanmar.

Oprørsgrupperne har meldt sig klar til at forhandle med militæret. De kræver blandt andet, at militæret kommer under styring af en folkevalgt regering, og at militæret stopper med at blande sig i politik.

Militæret har flere gange lovet at afholde frie og retfærdige valg igen efter kuppet. Men gang på gang er det blevet udskudt med forskellige undskyldninger.

Modstandsbevægelsen har momentum, men om og hvornår det giver pote, er svært at sige.

Militæret virker til at lide under lav moral og dårligt lederskab, påpeger Scot Marciel, USA's tidligere Myanmar-ambassadør.

- Modstandsbevægelsen har en helt reel chance for at besejre militæret. Som minimum i forhold til at tvinge militæret til at afgive betydelig politisk magt.

- Men det er svært at vurdere, hvor lang tid det vil tage, siger han til Reuters.

/ritzau/