Rusland genstarter måneprogram med dristig mission efter lang pause

Selv om krigen i Ukraine har krævet og stadig kræver mange ressourcer for Rusland, så går det tilsyneladende ikke ud over landets ambitioner på rumområdet.

Nok har krigen kostet på samarbejdet med vestlige rumorganisationer, men de planlagte månemissioner bliver der ikke rykket ved.

Fredag går det derfor løs. Rusland sender for første gang i 47 år et landingsfartøj mod Månen.

Opsendelsen finder sted langt øst på. Fra rumhavnen Kosmodrom Øst, som ligger 5550 kilometer øst for hovedstaden, Moskva.

Ambitionerne er store. Missionen er ikke, som nogle måske kunne foranlediges til at tro, for syns skyld. For at vise verden, at krigen ikke koster på hjemmefronten.

Det spiller måske en rolle, men missionen har langt større perspektiver end som så.

Rusland er i et kapløb med Indien, som for fire uger siden sendte sit landingsfartøj "Chandrayaan-3" mod Månen.

Begge missioner bliver fulgt med interesse fra forskningsverdenen.

For fartøjerne skal efter planen lande på Månens sydlige pol, hvilket er i kontrast til de vanlige månemissioner. Barskt terræn gør det svært at lande der.

Men hvis det lykkes, kan gevinsten være stor.

Forskere vurderer, at området på Månens sydlige pol kan gemme på store mængder is, som kan bruges til at udvinde brændsler og ilt såvel som drikkevand.

Indien vil lande sit fartøj på den sydlige pol 23. august. Ifølge planen fra Ruslands rumagentur, Roscosmos, lander "Luna-25", det russiske fartøj, på Månen lige før det indiske.

Fartøjet bruger fem dage på at nå til Månen, hvor det skal være i kredsløb omkring den grå planet i fem til syv dage, før den lander på et af tre mulige landingssteder nær den sydlige pol.

Der er ifølge Roscosmos ingen risiko for, at de to missioner kommer i vejen for hinanden. Der er planlagt forskellige landingssteder for de to fartøjer.

- Der er ingen fare for, at de forstyrrer hinanden eller kolliderer. Der er nok plads til alle på Månen, siger Roscosmos i en skriftlig kommentar til Reuters.

Det indiske rumfartøj skal være på Månen og udføre eksperimenter i to uger. Det russiske skal være der i et år.

I løbet af det år skal det 1,8 ton tunge rumfartøj, som har 31 kilo videnskabeligt udstyr med om bord, blandt andet indsamle jord- og stenprøver fra op til 15 centimeters dybde.

Derved vil man tjekke for, om der er frosset vand, som potentielt kan bruges af mennesker på Månen.

I juni beskrev Jurij Borisov, chef for Roscosmos, mission som værende risikofyldt.

- Missionen indebærer en landing på den sydlige pol. Ingen andre i verden har gjort det.

- Sandsynligheden for en succesfuld gennemførelse af sådanne missioner er omkring 70 procent, sagde han ifølge AFP under et møde med den russiske præsident, Vladimir Putin.

Missionen er den første af de tre, der er planlagt, som skal genstarte landets måneprogram.

Den finder sted, på et tidspunkt hvor Rusland forsøger at øge rumsamarbejdet med Kina, mens forholdet til Vesten er forværret på grund af krigen i Ukraine.

Rusland og Kina har som mål at have bygget en base på Månen i midten af 2030.

/ritzau/