Rusland har råd til at føre krig længe endnu på trods af sanktioner

Vesten har ad flere omgange indført hårde sanktioner mod Rusland, der skal lægge pres på økonomien og gøre det svært at fortsætte krigen i Ukraine.

Men Rusland har stadig penge til at føre krig, også en langvarig, .

Det mener Jacob Kirkegaard, der er økonom ved Peterson Institute for International Economics i Washington.

- Den her type lavteknologisk krig kan finansieres næsten udelukkende med rubler, siger han.

- Det betyder, at Rusland kan fortsætte med at sende styrker og artilleri ind i Ukraine, i hvert fald så længe der ikke er tale om et mere generelt økonomisk kollaps.

Det samme mener Johan Norberg, der er senioranalytiker ved det svenske forskningsinstitut for forsvar, FOI.

- Sanktionerne påvirker ikke krigen på kort sigt, fordi det russiske militær bruger kampvogne, der allerede er bygget, og soldater, der allerede er trænet, siger Johan Norberg.

Krigen har samtidig ført til prisstigninger på olie og gas, som Rusland eksporterer i massevis, blandt andet til EU-landene.

Og EU tøver indtil videre med at lægge sanktioner på netop energisektoren.

Selv om Verdensbanken anslår, at den russiske økonomi bliver 11 procent mindre i år, betyder prisstigningerne på energi, at Ruslands indtægter fra sektoren er stigende.

Det russiske finansministerium forventer en stigning svarende til 65 milliarder kroner i indtægterne fra energisalget. Og det tal er bare for april måned.

For at kunne fortsætte krigen og samtidig stå imod den stigende opmarchering af Nato-soldater i Østeuropa er Rusland dog nødt til at øge sit forsvarsbudget markant i den kommende tid.

Det siger Richard Connolly, der specialiserer sig i den russiske økonomi ved forsvarstænketanken RUSI i London.

Men det kan Rusland også relativt nemt, mener han.

Ifølge Richard Connolly er det et langt mere presserende problem, at de russiske styrker lider så store tab på slagmarken.

Rusland har indtil videre erkendt, at 1351 soldater er døde i Ukraine, men ifølge vestlige efterretninger er det sande tabstal mange gange højere.

Landet har samtidig mistet mindst 476 kampvogne i Ukraine. Det skriver Oryx, en militærblog, der overvåger begge landes tab baseret på verificerbare billeder.

Rusland havde dog inden krigen omkring 3000 kampvogne, så det er ikke, fordi hæren er ved at løbe tør.

Rusland har sendt omkring 150.000 soldater til Ukraine. Den russiske hær og flyvevåbnet har i alt omkring 325.000 soldater i aktiv tjeneste.

Richard Connolly pointerer, at det er svært at opretholde en krig, hvor man har sendt halvdelen af sine styrker afsted. Især når mange af dem bliver slået ihjel eller såret.

- De bliver nødt til at udskifte dem. Rusland bruger altså dybest set hele sin hær. Det vil de i hvert fald gøre, hvis krigen fortsætter meget længere, siger Richard Connolly.

Han mener, at det i sidste ende kan blive nødvendigt for Rusland at inddrage reserverne. De tæller to millioner mænd, der har været aktive i militæret inden for de seneste fem år.

Richard Connolly forventer, at den beslutning vil være upopulær i Rusland.

/ritzau/Reuters