Rusland med momentum vinder hurtigt frem og presser Ukraine

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, viser Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke tegn på, at han ønsker fred. Derfor er det vigtigt, at støtten til Ukraine fortsætter. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Mens frontlinjen nærmest var frosset i 2023, er billedet et andet i år. Rusland har siden foråret erobret seks gange mere territorium end hele sidste år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraine har store problemer på slagmarken.

Det har været billedet siden foråret. Siden da er den russiske fremrykning på ukrainsk territorium taget til.

Men særligt de seneste to måneder er de russiske styrker rykket hastigt frem.

I oktober vandt russiske styrker over 610 kvadratkilometer territorium i det østlige Ukraine. I november erobrede de yderligere 725 kvadratkilometer. Det er lidt mere end arealet af Bornholm og Læsø tilsammen.

Det viser en analyse fra AFP. Den er lavet på baggrund af data fra tænketanken Institute for the Study of War.

Sidst Rusland rykkede så meget frem i Ukraine på så kort tid, var i marts 2022.

Dengang skete fremrykningen, lige efter at invasionen var begyndt.

Det er særligt nær frontlinjebyen Pokrovsk, der også er et vigtigt trafikalt knudepunkt for Ukraine, at Rusland vinder frem.

Pokrovsk ligger i den østlige region Donetsk. Den ukrainske hær kontrollerer nu mindre end en tredjedel af regionen. Da året begyndte var mere end 40 procent af Donetsk under ukrainsk kontrol.

Siden foråret har Rusland samlet erobret 3500 kvadratkilometer territorium. Det er seks gange mere end i hele 2023.

Der tegner sig et billede af et Ukraine i knibe og et Rusland på fremmarch.

Det giver bekymrede miner i Ukraine, der oplever et stigende pres for at indgå i fredsforhandlinger med Rusland.

USA's kommende præsident, Donald Trump, har varslet, at han vil gå efter hurtigt at få en fredsaftale på plads.

Forud for eventuelle forhandlinger er det vigtigt, at Ukraine står i "den stærkest mulige position", sagde Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, mandag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har de seneste uger indikeret, at han er åben for at tale om en våbenhvile med Rusland. Men han afviser, at Ukraine vil afgive territorium til Rusland. (Arkivfoto). Foto: Presidential Office Of Ukraine/Ritzau Scanpix

Han understregede, at den britiske støtte til Ukraine vil fortsætte, så længe det kræves. Men også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har de seneste uger indikeret, at han er åben for at tale om en våbenhvile med Rusland.

Men han afviser, at Ukraine vil afgive territorium til Rusland.

Ukraine er imidlertid langt fra sit mål om genskabe de internationalt anerkendte grænser.

- Vores hær mangler styrker til at gøre det. Vi er nødt til at finde diplomatiske løsninger, sagde Zelenskyj søndag til det japanske nyhedsbureau Kyodo.

Situationen lige nu er den, at Rusland på grund af fremgangen ikke i samme grad som Ukraine har brug for forhandlinger, selv om krigen også tærer på den russiske økonomi og på samfundet.

Det mener den ukrainske soldat Vitaly Ovtjarenko.

- Trods udmattelse er vi klar til at fortsætte med at kæmpe. Russerne er i offensiven nu. De behøver ikke forhandlinger. Deres eneste mål er fortsat at ødelægge vores land og folk.

De russiske soldater har momentum og har de seneste måneder vundet kontrol over mange ukrainske kvadratkilometer. Her ses en russisk soldat under en øvelse. Foto: Sergey Pivovarov/Reuters

- Vi har ikke andre muligheder end at kæmpe, siger han til Politico.

Ifølge Natos generalsekretær, Mark Rutte, viser Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke tegn på, at han ønsker fred. Derfor er det vigtigt, at støtten til Ukraine fortsætter.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, anklagede mandag vestlige lande for at ønske en våbenhvile, så Vesten kan genopfylde Ukraines våbenlagre.

- Det er selvfølgelig ikke vejen til fred, sagde han ifølge AFP.

/ritzau/

Zelenskyjs plan for fred

* Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, fremlagde i oktober hovedpunkterne i sin "sejrsplan". Ud over fem offentligt omtalte punkter er der dog flere hemmeligholdte dele, som drejer sig om militære bidrag og økonomi.

* Nato-medlemskab, når krigen er forbi, er første og vigtigste punkt i planen. Det skal garantere Ukraine mod nye angreb fra Rusland.

* Et styrket militær med mere luftforsvar og langtrækkende våben til brug mod mål i Rusland er andet punkt.

* Tredje punkt er en "omfattende ikke-nuklear strategisk afskrækkelsespakke". Detaljerne er ikke blevet offentliggjort, men det militære udstyr skal ligesom Nato-medlemskabet afholde Rusland fra nye angreb.

* Yderligere sanktioner mod Rusland og mulighed for EU-landene til at investere i Ukraines efterspurgte råstoffer som uran, titanium og litium, der blandt andet bruges til elbiler, er fjerde punkt.

* Ukraine vil som det femte punkt i planen efter krigen hjælpe Nato og USA ved eksempelvis at bruge sit nu enorme militær til at afløse udstationerede amerikanske styrker i Europa.

Kilder: Reuters og Zelenskyjs tale det ukrainske parlament.

/ritzau/

Krigen i Ukraine

* Krigen i Ukraine begyndte i februar 2022, da Rusland invaderede nabolandet.

* I øjeblikket er den ukrainske hær flere steder på hælene. Russiske styrker vinder frem i det østlige Ukraine.

* Russiske styrker er rykket 725 kvadratkilometer længere ind på ukrainsk territorium alene i november. Det er rekord siden marts 2022, viser en AFP-analyse af data fra Institute for the Study of War.

* I marts 2022 vandt Rusland kontrol over 45.426 kvadratkilometer og truede med at tage kontrol over hovedstaden, Kyiv. Siden invasionen har Rusland samlet erobret 68.500 kvadratkilometer territorium. Til sammenligning er Danmarks areal knap 43.000 kvadratkilometer.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Ukrainske soldater skyder droner ned. Ukraine er langt fra sit mål om genskabe de internationalt anerkendte grænser. (Arkivfoto). Foto: Maksym Kishka/Reuters

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu