Soldaterne der stormede Sydvietnams sidste bastion er ydmyge om egen indsats

Da de stormede ind gennem portene til Saigons præsidentpalads og dermed afsluttede Vietnamkrigen, skrev fire mænd i kampvogn 390 fra det kommunistiske Nordvietnam historie.

Mange års krig var dermed slut. Kampene fik en ende 30. april 1975, og USA dermed led et tungt nederlag.

Men 50 år efter krigen er kampvognens besætning selv beskeden omkring deres egen rolle i krigens slutspil.

Saigon var hovedstad i Sydvietnam, som i krigen blev støttet af USA. Saigon er den by, der i dag hedder Ho Chi Minh City.

I en lynhurtig offensiv trængte de nordvietnamesiske kommunistiske styrker den dag ind i det centrale Saigon.

De fire mænd i kampvogn 390 trodsede tung beskydning og mistede undervejs radiokontakten med deres kommandører, mens de fortsatte frem mod Uafhængighedspaladset, der var hovedkvarter for den USA-støttede regering.

I dag - i sin velpassede forhave i Hai Duong-provinsen 70 kilometer fra Vietnams hovedstad, Hanoi - fortæller den tidligere fører af kampvogn nummer 390, Nguyen Van Tap, hvordan han kun havde én ting for øje:

- I det øjeblik betragtede jeg blot Uafhængighedspaladset som en base for fjenden. En position, som vi måtte eliminere, siger Nguyen Van Tap til AFP under sine pomelo- og kumquattræer.

Da den tunge beskydning var ovre efter forceringen, besluttede han sig for at træde ud af sin kinesiskfremstillede kampvogn for at storme mod det sydvietnamesiske hovedkvarter.

Men da han var få skridt fra indgangen, stoppede han forskrækket op.

- Jeg tænke: "Åh min gud. Hvad hvis de stjæler mit køretøj", siger Nguyen Van Tap.

Derfor skyndte han sig tilbage til kampvognen. Imens var kampvognens kommandør, Vu Dang Toan, i færd med at eskortere Sydvietnams sidste præsident, Duong Van Minh, ud til en radiostation for at overgive sig til kommunisterne.

- Jeg troede aldrig, at det var os, der skulle skrive historie, siger han.

I dag er Nguyen Van Tap 75 år og pensioneret.

I to årtier efter krigens afslutning var Vietnams officielle fortælling om sejren, at den sovjetiskfremstillede kampvogn 843 havde nedbrudt portene til paladset.

Historien om kampvogn 390 kom først frem senere takket være den franske fotograf Francoise Demulder.

Han var til stede under Saigons fald og vendte tilbage til Vietnam for at finde mændene fra sine billeder.

I dag er kaptajn Toan 78 år. Han har været stille omkring sin kampvognsbesætnings rolle den dag i 1975. Ifølge ham gjorde de bare deres pligt.

- Der er ingen grund til at vise sig, siger Toan, mens han kigger op på væggen, hvor der hænger nogle gamle billeder af ham selv med kampvognen.

Selv ikke hans familie og naboer var klar over hans afgørende rolle.

I dag er begge kampvogne udstillet på militærmuseer i Hanoi.

I 1945 erklærede Ho Chi Minh Vietnams uafhængighed fra kolonimagten Frankrig. Hans bevægelse bragte landet ind i 30 års krig - først med franskmændene og derefter USA.

USA boykottede i mange år handel med Vietnam, men ophævede den i 1994. I 1995 annoncerede USA en formel normalisering af de diplomatiske forhold til Vietnam. Begge lande åbnede ambassader hos hinanden.

USA og Vietnam har forsøgt at genopbygge båndene for at blive stærke handelspartnere.

Også selv om deres relation er vakkelvorn i kølvandet på USA's præsident Donald Trumps toldsatser og nedskæringer i udenlandsk bistand. Det kan bringe nogle af deres fælles programmer i fare, skriver AFP.

USA's involvering i Vietnamkrigen var alt andet end en succes for amerikanerne, og det såkaldte Vietnam-spøgelse hjemsøger dem endnu.

58.000 amerikanske soldater mistede livet i krigen og 300.000 blev såret. Flere millioner vietnamesere blev dræbt eller såret.

/ritzau/