Storbritannien bytter bistand til de fattige ud med kanoner mod Putin

Virkelighedens verden har ramt det britiske statsbudget, og det får konsekvenser langt fra de britiske kyster.

I de næste år bliver der skruet ned for Storbritanniens ulandsbistand. Til gengæld vil det strømme ind med store ordrer til militærindustrien.

Også Storbritannien øger sine militærudgifter for at værne sig mod et aggressivt Rusland og mildne en amerikansk præsident Donald Trump, der kræver større forsvarsbudgetter i Nato-landene.

Keir Starmer, Storbritanniens premierminister, har meddelt, at forsvarsudgifterne skrues op fra nu 2,3 procent af bnp til 2,5 procent i 2027. Det skal op på tre procent i 2029, sagde han tirsdag.

Finansieringen sker ved at reducere ulandsbistanden til 0,3 procent fra 0,5 procent af bnp.

Det har vakt opstandelse i nødhjælpsorganisationer, og nu hagler kritikken ned over Starmer og hans socialdemokratiske Labour-regering.

- Det er et slag mod Storbritanniens stolte omdømme som en global leder på det humanitære og udviklingsmæssige område, siger David Miliband, tidligere udenrigsminister for Labour, ifølge Reuters.

Miliband er nu leder af organisationen International Rescue Committee.

FN-organisationen Unicef siger, at det "uden tvivl vil bringe liv i fare". Oxfam mener, at Starmer "bøjer sig for populistisk pres".

Nick Dearden, direktør i Global Justice Now, siger:

- Han vil skære hjælpen til det laveste niveau i en generation for at tilfredsstille Trump. Det er en skammens dag for Storbritannien.

Starmer mødes torsdag i USA's forbundshovedstad, Washington D.C., med Trump for blandt andet at tale om krigen i Ukraine, told, handelsaftaler, Nato og meget andet.

Nødhjælpsorganisationerne skal næppe vente, at Trump kritiserer Starmer for at skære ned på bistand og op for militæret. Da Trump blev præsident i januar, satte han selv USA's udviklingsbistand på pause i 90 dage.

Det skulle give tid til at undersøge, om bistanden bruges i overensstemmelse med Trumps politik.

David Lammy, den britiske udenrigsminister, siger, at det har været en svær beslutning at udskifte nødhjælp med våben. Men det er blandt andet for at værne sig mod Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Lammy skriver i et indlæg i avisen The Guardian:

- Putins Rusland er en trussel mod hele Europa, herunder Storbritannien. Vitalt hjælpearbejde vil blive ramt, da vi vil bruge flere penge på forsvar. Men vi må håndtere verden, som den er.

Han sammenligner situationen med tidligere dramatiske perioder, hvor man også måtte træffe store beslutninger.

Perioder, hvor man "måtte se igennem tågen", som han formulerer det.

Han nævner slutningen af 1940'erne, da de daværende britiske ledere førte landet ind i Nato og FN. Det blev også besluttet, at Storbritannien skulle have atomvåben.

Han nævner 1960'erne, da premierminister Harold Wilson "så igennem tågen" under Den Kolde Krig og afviste en anmodning fra USA om at sende soldater til Vietnam for at hjælpe amerikanerne.

Eller i 1990'erne, da Storbritanniens daværende premierminister Tony Blair ifølge Lammy forstod, at Serbiens leder, Slobodan Milosevic, skulle stoppes på Balkan.

Og i dag ser den nuværende regering "igennem tågen" og øger forsvarsbudgettet, fordi Putin truer Ukraine og resten af Europa.

- De seneste administrationer i USA, vor nærmeste allierede, vender sig stadig mere mod Asien. Det er forståeligt, at USA opfordrer Natos europæiske medlemmer til at bære en større byrde for sikkerheden på vort kontinent, skriver han.

Han afslutter med at skrive, at "vi vil altid gøre, hvad der er nødvendigt for offentlighedens sikkerhed".

/ritzau/