Skolebørn i byen Akto i den kinesiske provins Xinjiang. Som alle andre steder i provinsen er stedet plastret til med overvågningskameraer for at kunne holde de muslimske uighurer i skak. Foto: Greg Baker/Ritzau ScanpixGreg Baker/Ritzau Scanpix
Turisters mobiltelefoner tappes ved grænseovergange til den stærkt overvågede provins Xinjiang ifølge medier.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Det er ikke kun muslimer i provinsen Xinjiang i Kina, der rammes af Beijings lange elektroniske arm. Det gælder også turister, der besøger den afsides provins.
For den kinesiske grænsekontrol installerer i al hemmelighed en app på udlændinges mobiltelefoner. App'en tapper telefonen for oplysninger om kontakter og andet indhold, der anses for suspekt.
Det gælder de rejsende, der krydser ind i Kina fra nabolandet Kirgistan. Det er en del af den gamle silkevej, der i middelalderen førte fra Kina til Europa.
Det viser en nærmere undersøgelse, der er foretaget af aviserne The Guardian, New York Times og Süddeutsche Zeitung.
Det sker i en provins, der overvåges mere intens end noget andet sted i Kina. Et ulmende oprør de seneste årtier blandt de muslimske uighurer - Xinjiangs oprindelige muslimske befolkning - bekæmpes med omfattende overvågning af borgerne.
Annonce
Gader, moskéer og offentlige steder er plastret til med overvågningskameraer. Regimet benytter sig af avanceret ansigtsgenkendelse for at kunne holde borgerne i skak.
Samtidig sendes titusinder af uighurer til genopdragelseslejre.
For udlændinge starter overvågningen på grænsen fra Kirgistan. Her beder grænsevagterne om at få udleveret turisternes mobiltelefoner. På Android-telefoner bliver der installeret en hemmelig app til at afsøge den for materiale, e-mails og kontaktoplysninger, der i Kina anses for ulovlige.
App'en fjernes igen, inden den afleveres tilbage til turisten. Bortset fra en del tilfælde, hvor det ikke er sket.
- Det er stærkt alarmerende i et land, hvor bare det at downloade den forkerte app eller nyhedsartikel kan sende dig i straffelejr, siger Edin Omanovic fra organisationen Privacy International.
iPhones får ingen app. Men her viser de tre avisers undersøgelse, at telefonen skannes på anden vis.
Den famøse app er udviklet af et kinesisk selskab, skriver Guardian. Den kan til eksempel finde ud af, om der på telefonen er materiale om den muslimske fastemåned, al-Qaeda, Dalai Lama eller musik fra det japanske heavy metal-band Unholy Grave.
Det er uvist, hvor oplysningerne forsvinder hen, og hvad de bruges til. Der er ingen beviser på, at de senere bruges til at spore turister på deres rejse.
- Jeg bryder mig ikke om det. Hvis de gjorde det i mit hjemland, så ville jeg være himmelfalden. Men når man rejser i Kina, så ved du, at det kan være sådan her, beretter en turist, der har besøgt Xinjiang.
Der er ikke oplysninger om, at noget tilsvarende sker, når turister besøger andre dele af Kina.
Det skønnes, at op mod en million muslimske uighurer i provinsen Xinjing er sendt til genopdragelseslejre. Her et vagttårn i en lejr i udkanten af byen Hotan. Ifølge Kina er der tale om lejre, hvor man uddanner sig inden for et fag. Foto: Greg Baker/Ritzau ScanpixGreg Baker/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Byggerådgiver købte mellemnavnet "awesome" efter festival
Nu er Kun For Forrykte festival skudt i gang
Se videoen: Stort amerikansk fly fløj lavt henover Lolland og Falster
Borgmesterens bedste råd: Tag ikke telefonen ved ukendt nummer
Ingen børn skal stå på sidelinjen: Fond giver stor donation
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland