Tyskland beder FN-domstol standse italienske krav om krigserstatning

Den italienske diktator Benito Mussolini (tv) og Nazitysklands diktator, Adolf Hitler, trykker hånd under et møde i Brennerpasset ved den østrigsk-italienske grænse i 1941. Da var Tyskland og Italien stadig allierede. I 1943 blev Mussolini væltet, og så blev de tyske styrker i Italien regnet for en besættelsesmagt. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Tyskland går til FN-domstol for at standse italiensk salg af tyske ejendomme i Rom. Salget skal finansiere erstatning til ofre for tyske krigsforbrydelser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er 77 år siden, at Anden Verdenskrig sluttede i Europa, men det juridiske opgør om erstatning er ikke slut endnu.

I hvert fald ikke når det gælder forholdet mellem Italien og Tyskland.

De var ellers på samme side under krigen.

Italiens diktator Benito Mussolini og diktatoren Adolf Hitler i Tyskland kæmpede mod de allierede.

Men i 1943 var det slut. Da vandt de allierede frem, og Mussolini blev afsat.

Hitler blev rasende, og nu blev de tyske styrker i Italien regnet for en besættelsesstyrke.

I de senere år har flere italienere via italienske domstole krævet erstatning fra Tyskland for krigsforbrydelser, som de siger blev begået fra 1943 til 1945.

Tyskland vil ikke betale og anerkender ikke de italienske krav. For at sætte en endelig stopper for kravene er Tyskland nu gået til Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag, FN's domstol.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Tyskland henviser til, at FN-domstolen i 2012 afgjorde, at enkeltpersoner ikke kan kræve krigserstatning fra Tyskland i italienske domstole.

Dommen slår fast, at Tyskland ikke skal betale erstatning til de enkeltpersoner, som italienske dommere havde tildelt tysk erstatning.

Imidlertid har domstolene i Italien også efter dommen i 2012 behandlet mindst 25 sager om erstatning, skriver Deutsche Welle.

I flere tilfælde har sagsøgerne fået medhold.

Og det, der nu får Tyskland til at gå til FN-domstolen, er planer om at gennemtvinge salg af tyskejede bygninger i Italiens hovedstad, Rom.

Indtægterne skal bruges til at betale krigserstatning.

Den tyske tv-station ZDF skriver, at Italien har planer om at sælge fire bygninger.

Den ene ejes af Goethe-instituttet, den anden huser Den Tyske Skole, i den tredje ligger Tysklands Arkæologiske Institut, og den fjerde rummer Tysklands Historiske Institut i Rom.

Det ventes, at en domstol i Rom behandler sagen om tvangssalg den 25. maj.

Tyskland beder FN-domstolen sikre, at bygningerne ikke sælges, mens domstolen behandler sagen.

Strid om erstatning til enkeltpersoner har stået på i årevis mellem Tyskland og Italien.

En af de sager, hvor italienske dommere har tilkendt erstatning, handler om en mand, der i 1944 blev deporteret til Tyskland.

Tysklands daværende udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier (til venstre), og Italiens daværende udenrigsminister, Federica Mogherini, den 29. juni 2014, da de mødtes til en ceremoni i Civitella i Toscana. Det var i anledning af 70-årsdagen for en massakre, som tyske soldater begik på 203 civile i 1944. I de senere år er pårørende til ofrene tilkendt tysk erstatning ved italienske domstole, og det anerkender Tyskland ikke. Foto: Maurizio Gambarini/Ritzau Scanpix

Her blev han tvunget til at arbejde på en ammunitionsfabrik, skriver Deutsche Welle.

Pårørende til ni personer, der blev dræbt ved en tysk massakre på 203 civile i Toscana i 1944, er også tildelt erstatning.

Denne dom udløste adskillige andre krav om erstatning.

Tyskland afviser kravene. Regeringen i Berlin påpeger, at Tyskland har betalt milliarder af euro i erstatning for forbrydelserne under krigen.

Det skete i forbindelse med aftaler i årene umiddelbart efter krigen.

Formelt blev sager om erstatning lukket med den tyske genforening i 1990.

I øvrigt er sagerne fra Italien ikke de eneste, som Tyskland er blevet tvunget til at forholde sig til i de senere år.

To tyske SS-soldater beundrer Det Skæve Tårn i Pisa under den tyske besættelse af Norditalien i 1943. Foto: Unknown/Ritzau Scanpix

Grækenland krævede i forbindelse med den græske gældskrise i 2012 erstatning fra Tyskland.

Også Polen har i de senere år talt om mere erstatning.

Tyskland har afvist alle krav.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu