Tyskland krydser sine egne røde linjer for at komme igennem krisen

Det er sjældent, at en regering i et vestligt land ændrer så drastisk kurs på så mange områder, som den tyske regering har gjort i det seneste halve års tid.

Så drastisk, at tyske og internationale medier "står i kø" for at tage alle flosklerne i brug.

Forbundskansler Olaf Scholz og hans regering har "slugt sine egne kameler".

Den har krydset sine "egne røde linjer".

Indtil nu synes vælgerne ikke at have straffet regeringspartierne for at "ofre deres hellige køer", skriver Reuters, selv om "de tektoniske plader" i tysk politik rykker sig.

Faktisk er De Grønne, der har givet sig mest på politikken, gået frem i meningsmålingerne. Partiet er større end de to andre regeringspartier, Scholz's socialdemokrater (SPD) og De Frie Demokrater (FDP).

Her er nogle af de store skift i tysk politik siden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar.:

* Atomkraft

Katastroferne på værkerne i Tjernobyl i Ukraine i 1986 og i Fukushima i Japan i 2011 skubbede på bekymringen i Tyskland.

Efter Fukushima vedtog kansler Angela Merkels regering, at atomkraft udfases med udgangen af 2022. Altså lige om lidt.

Det vakte glæde hos De Grønne, der voksede frem af anti-atombevægelsen fra 1970'erne.

Men nu mangler Tyskland gas, fordi Rusland har skruet ned eller snarere lukket for forsyningen.

Økonomi- og energiminister Robert Habeck fra De Grønne har gennemtrumfet, at to af Tysklands tre tilbageværende atomanlæg holdes standby indtil april, så de om nødvendigt kan kobles på elnettet igen.

Den borgerlige opposition og regeringspartiet FDP er utilfredse. De vil slet ikke droppe atomkraft.

- Stop dette vanvid, lød det onsdag i Forbundsdagen fra Friedrich Merz, leder af det konservative CDU.

Senest er der opstået tvivl om, hvorvidt man sådan kan slukke og tænde for et atomkraftværk.

* Våben til krigszoner

Anden Verdenskrig, som Tyskland udløste i Europa, har i efterkrigstiden gjort Tyskland pacifistisk.

Skiftende regeringer har været tilbageholdende med at eksportere våben til krigszoner. En undtagelse har været irakiske kurdere, der bekæmpede Islamisk Stat.

Og senest har kansler Scholz erklæret, at Tyskland støtter Ukraine med våben.

Det var ikke helt let. Tyskland var i en lang og blodig krig mod Rusland under Anden Verdenskrig. I SPD har der været bekymring for, at tyske våben igen skal sættes ind mod russiske soldater.

* Oprustning

Tyskland har i årevis holdt igen med at investere i sit eget militær. Men i lighed med Danmark har den tyske regering efter Ruslands angreb på Ukraine meddelt, at nu skal der bruges langt flere penge på forsvaret, så forsvarsudgifterne bliver over to procent af bruttonationalproduktet.

* Gas og østpolitik

Tysklands største partier har fastholdt, at Rusland var til at stole på, når det gælder gasleverancer.

Forsynede Rusland måske ikke Tyskland med gas under Den Kolde Krig?

Ukraine-krigen har ændret det billede. Nu er regeringen i fuld gang med at finde alternativer til gassen fra Rusland.

* Skat

Regeringspartiet FDP gik til valg på, at skatten ikke skal hæves. Men Olaf Scholz har meddelt, at elselskaberne, der tjener styrtende med penge på energikrisen, får en ekstra skat på deres overskud.

De penge skal bruges til at reducere prisen for forbrugerne.

* Kul og olie

Udfasning af kulværker og oliedrevne kraftværker af hensyn til den grønne omstilling har bred opbakning i befolkningen. Regeringen besluttede tidligere, at udfasningen skal rykkes frem til 2030 fra 2038, skriver Reuters.

I juli gik regeringen den tunge gang og øgede forbruget af kul og olie på grund af situationen.

Men det er, siger regeringen, kun midlertidigt.

/ritzau/