Ukrainere vender tilbage til miner, fælder og tilintetgjorte hjem

Det er bogstaveligt talt med fare for liv og lemmer, når beboerne vender tilbage til den lille skovlandsby Mosjtjun nord for Kyiv.

Godt nok er de russiske invasionsstyrker væk.

Men deres landminer, fælder og ueksploderede granater gør stadig livet farligt i Mosjtjun og andre byer i det nordlige Ukraine.

For at komme ind og se deres brændte, bombede og plyndrede huse skal beboerne derfor skrive under på, at de er klar over, at de løber en stor risiko.

- De siger, at de har ryddet nogle af minerne, fortæller Olena Klymenko, der netop er vendt tilbage til sit ødelagte hus i Mosjtjun.

Hun er en af mange ukrainere, der disse dage kommer hjem til de sørgelige rester af deres tidligere liv.

- Vi fandt en minefælde i vores have. Det virker, som om den var afvæbnet, men vi ved det ikke. Vi skal jo stadigvæk lede efter vores ting, siger Olena Klymenko.

Flere end fem millioner er flygtet ud af Ukraine siden krigens begyndelse, og tæt på otte millioner menes at være eller have været internt fordrevne i landet.

Men på det seneste er flere og flere begyndt at vende tilbage til det vestlige Ukraine og områderne nær hovedstaden, som nu er relativt sikre igen. Rusland har opgivet at nærme sig Kyiv for at koncentrere sig om angreb i syd og i Donbas i øst.

Det, der møder dem ved hjemkomsten, er voldsomme, altopslugende og tilsyneladende vilkårlige ødelæggelser.

I Mosjtjun er næsten hvert eneste hjem arret af skud og granatsplinter. Nogle er helt udbrændte.

Kun rustne stålrammer, stumper af ledninger og forkullede rester vidner om de skabe, vaskemaskiner og senge, de var møbleret med før Ruslands invasion.

Nogle beboere flygtede fra byen med intet andet end pas, penge og det tøj, de havde på. Alt andet er siden blevet tilintetgjort af eksplosioner og brande.

Nadija Odjentsova på 62 gemte sig i en kælder, inden huset over den brændte ned. Det samme gentog sig i næste gemmested, inden hun forlod en tredje kælder og flygtede til Kyiv.

- De indlagde os på et sygehus. Når luftalarmen gik i gang, blev folk skræmt, men vi var ikke bange længere. Efter at alle de projektiler fløj over vores hoveder - og alle bomberne og ilden - var vi ikke bange længere. Det var meget værre her, husker hun.

Nu er Nadija tilbage i ruinerne og det næsten uoverskuelige kaos i Mosjtjun. Lettet over at have overlevet, men mærket af alt det, hun har oplevet under den russiske offensiv.

- De ødelagde alt. Alt det, som vi havde arbejdet flere år på at opbygge, siger den 51-årige butiksejer og bager Vadym Zjerdetskyj.

Hans butik står stadig, men den er ikke uskadt. Russiske soldater brød ind for at stjæle hans alkohol, siger han.

Minerydderne har ikke nået at gennemgå hele landsbyen endnu, så Vadym måtte selv tjekke for fælder og ueksploderet materiel på hans ejendom.

- Jeg brugte et reb med en krog på. Man skal kaste den og trække den langs jorden. Hvis intet eksploderer, kan du rykke fem meter frem og gøre det igen, fortæller han.

Vadym fandt intet, og han tager heller ikke risikoen så tungt. Ikke efter krigens rædsler med artilleri- og raketangreb, geværild og kampvogne.

- Sådan er livet, siger han og trækker på skuldrene.

De ukrainske soldater, der bevogter Mosjtjun nu, siger, at den største trussel er fra fælder med lokkemad sat af de russiske styrker, før de tog benene på nakken.

- De graver et hul under nogle smykker på gulvet og lægger noget sprængstof der. Det samme med legetøj og med deres egne soldaters lig, fortæller en 39-årig soldat, der går under navnet Sjtjavlik.

/ritzau/AFP