Ukrainerne lever i krigens skygge: Tre år med modstand og håb

Ukrainerne glemmer utvivlsomt aldrig den torsdag morgen, hvor landet vågnede til en ny virkelighed.

Nyheden om den russiske præsident Putins "særlige militær operation" forandrede som ved et trylleslag livet for millioner af mennesker.

Tre vintre er gået. Tre somre er kommet. Men for Ukraine er tiden frosset fast i krigens greb.

Her får du et overblik over nogle af de skelsættende begivenheder fra tre år med krig i Europa:

* Det russiske angreb

Fra Moskva lanceres en fuldskala invasion med missilangreb på ukrainske byer den 24. februar 2024.

Det lykkes Ukraine at afvise russiske styrker, der rykker frem mod hovedstaden, Kyiv.

Rusland erobrer i stedet dele af ukrainske territorier i syd og øst.

* Krigsforbrydelser

Allerede i april 2022 kommer der internationalt fokus på de byer, som russiske styrker har forladt.

En af dem er Butja, hvor der gøres makabre opdagelser.

Byens beboere deler historier om plyndrede hjem, mord og voldtægt.

Det udløser et internationalt ramaskrig og en efterforskning af Rusland for krigsforbrydelser.

I marts 2023 udsteder Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Vladimir Putin for krigsforbrydelser i Ukraine.

Den russiske regering har gentagne gange nægtet at stå bag krigsforbrydelser og at have målrettet angreb mod civile.

* Kampen om øst

Den 21. maj 2022 indtager Rusland den ubønhørligt bombede sydøstlige havneby Mariupol.

De sidste ukrainske styrker, der har holdt stand ved byens stålværk, må overgive sig.

I september 2022 tvangsindkalder Rusland omkring 300.000 mand til at genopbygge hæren.

Og den 30. september annekterer Putin de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja.

Siden har krigens frontlinjer stort set været fastfrosset.

* Våben fra Vesten

I februar 2023 beslutter blandt andet Danmark sammen med Holland og Tyskland at donere Leopard-kampvogne til Ukraine.

Ukraine har også modtaget en række F-16-fly og infanterikampkøretøjer heriblandt også fra Danmark.

Landet har desuden modtaget missilsystemer, geværer, helikoptere og enorme mængder ammunition samt store økonomiske donationer fra Vesten.

* Ukrainsk modoffensiv

I juni 2023 begynder Ukraine en modoffensiv for at generobre russisk-erobret territorie. Men offensiven får ikke det ønskede resultat, og Rusland slår tilbage.

I løbet af foråret 2024 rammer Rusland energianlæg i hele Ukraine.

Putin kalder det "et svar på Kyivs målretning mod russiske olieraffinaderier".

Der skulle have været afholdt ukrainsk præsidentvalg i marts eller april 2024. Men præsident Volodymyr Zelenskyj udskyder med hjemmel i den ukrainske forfatning valget på grund af undtagelsestilstand.

I maj 2024 lancerer russiske styrker en overraskende offensiv på jorden i Kharkiv-regionen og erobrer flere landsbyer.

* Angreb på Rusland

Ukrainske styrker trænger ind i Kursk-regionen i det sydvestlige Rusland den 6. august 2024.

Det er det største angreb på Rusland siden Anden Verdenskrig.

Ukraine erobrer hurtigt mange byer i Kursk. Fremmarchen går dog i stå, da Rusland skynder sig at sende forstærkninger til området, heriblandt nordkoreanske soldater.

* Trump bliver valgt

Donald Trump bliver taget i ed som amerikansk præsident i januar 2025.

Kort efter sender han politiske chokbølger ved at sige, at han og Vladimir Putin er blevet enige om at indlede "øjeblikkelige" forhandlinger om at afslutte krigen.

De amerikanske initiativer bekymrer EU. Og præsident Zelenskyj opfordrer indtrængende sine europæiske allierede til ikke at acceptere en aftale indgået af USA bag ryggen på Ukraine og EU.

/ritzau/