USA's højesteret afgør fremtiden for mangfoldighed på universiteter

Abortspørgsmål, Obamacare og CO2-udslip.

Juni er historisk en travl måned for den amerikanske højesteret. Det er nemlig på det tidspunkt af året, at de store sager bliver afgjort.

I år er "affirmative action" på programmet. Begrebet dækker over, hvad man kan kalde positiv særbehandling.

Det har siden 1960'erne sikret minoriteter optagelse på USA's største universiteter. Altså en optagelseskvote.

Det er slut nu.

Det afgjorde højesteret torsdag eftermiddag dansk tid. Seks ud af de ni højesteretsdommere stemte for.

- Vi har aldrig tilladt, at optagelsesprogrammer fungerer på den måde. Det vil vi heller ikke i dag, lød det fra chefdommer John Roberts torsdag efter domsafsigelsen ifølge BBC.

John Roberts forklarede videre, at højesteret kun har tilladt racebaseret optagelse inden for snævre restriktioner.

- På et tidspunkt skal det holde op, lød det.

Det er en afgørelse, som mange har frygtet.

- Støtter af affirmative action frygter, at det vil gå ud over afroamerikanernes og latinoernes repræsentation, siger Jørn Brøndal, professor og centerleder på amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

- Det vil ikke gå ud over den hvide og den asiatiske repræsentation.

Umiddelbart efter højesterets afgørelse udsendte den tidligere amerikanske præsident Barack Obama en erklæring.

- Som al anden politik var ”affirmative action” ikke perfekt. Men det tillod generationer af studerende som Michelle (hans kone, Michelle Obama, red.) og jeg at bevise, at vi hører til.

- Nu er det op til os alle at give de unge mennesker de muligheder, som de fortjener.

Ifølge Jørn Brøndal var det langt hen ad vejen forventningen, at højesteret vil ophæve særbehandlingen.

Det er med tiden blevet forbudt i delstaterne Californien, Washington, Florida, Oklahoma, Nebraska, Michigan, New Hampshire, Arizona og Idaho.

- Der var nogle år efter 1996, hvor repræsentationen af latinoer og afroamerikanere faldt på universiteterne i Californien, siger Jørn Brøndal.

- Alligevel er universiteterne med forskellige manøvrer lykkedes med, hvad nogen har kaldt en blid økonomisk affirmative action, hvor de grupper, som har det svært økonomisk, har fået nogle pladser.

Flere gange siden har emnet været på dagsordnen i højesteret.

Denne gang er det på grund af Harvard University og North Carolina University. De beskyldes nemlig for bevidst at have fravalgt grupper.

Edward Blum, formand for Students for Fair Admissions, mener eksempelvis, at Harvard har brudt borgerrettighedsloven.

- Uanset hvor velmente og implementeret i god tro de optagelsesprocesser, som følges af Harvard og North Carolina University, er, svigter de ethvert af disse kriterier, lød det fra højesteretsdommeren.

Mediet Politico skrev den 22. juni, at universiteterne med flest ressourcer vil bruge blandt andet indkomst og postnumre i forsøget på at fastholde diversiteten, hvis højesteret forbød positiv særbehandling.

- Et er, at Californien kan finde på tricks. Californien er en stat, som er kendt for at være progressiv og fremme i skoene. Men hvad med nede i Mississippi, Georgia, South Carolina og North Carolina?, siger Jørn Brøndal.

Flere store amerikanske universiteter har brugt flere hundrede millioner dollar på alternativer til den positive særbehandling, skriver Reuters. Ifølge universiteterne har det ikke haft samme effekt på diversiteten.

BBC skrev torsdag, at administrationen i Det Hvide Hus oplyser, at man vil kigge på beslutningen om at fjerne positiv særbehandling, som mediet skriver vil få alvorlige konsekvenser for amerikansk universitetsoptagelse.

/ritzau/