Våbenhvile i Gaza ses som afgørende for at krigen ikke breder sig

Indtil videre har der kun været én uges våbenhvile under den ti måneder lange krig i Gaza mellem Israel og den militante palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Men håbet er, at det snart ændrer sig.

Siden maj er der blevet arbejdet videre med et forslag fra USA's præsident, Joe Biden, og torsdag er der igen inviteret til forhandlinger i Qatar.

Landet fungerer som mægler sammen med Egypten og USA.

Forud for mødet var USA's særlige udsending i konflikten, Amos Hochstein, i Libanon. Her slog han fast, at der "ikke er mere tid at spilde".

- Vi er nødt til at udnytte dette vindue for diplomatisk handling og diplomatiske løsninger, og det er nu, sagde han ifølge dpa.

En våbenhvile i Gaza anses af flere årsager for at være vigtig.

For civilbefolkningen, der bombes.

For de fanger, som vil blive udvekslet.

Men også for at undgå et hævnangreb og en bredere konflikt i regionen.

Iran har svoret hævn over Israel, som beskyldes for at stå bag et drab begået sidst i juli i Iran på Hamas-lederen Ismail Haniyeh.

Haniyeh var i Teheran til indsættelsen af den nye iranske præsident, Masoud Pezeshkian, da Iran støtter Hamas-bevægelsen.

Også Hizbollah-bevægelsen fra Libanon har sagt, at den vil have hævn.

Gruppen er allieret med Iran og støtter også Hamas.

Israel har hverken taget skylden for drabet på Haniyeh eller nægtet det.

En våbenhvile menes dog at kunne forhindre et hævnangreb.

- Det er min forventning, fortalte USA's præsident, Joe Biden, ifølge AFP tirsdag til journalister, da han blev spurgt ind til sagen.

Han tilføjede, at selvom forhandlingerne "blev svære", ville han ikke "give op".

Der er blevet arbejdet på en våbenhvile længe, og den kom ifølge unavngivne amerikanske embedsmænd, som CNN har talt med, nærmere.

Men så blev Ismail Haniyeh dræbt, hvilket ifølge kilder, som mediet har talt med, kan have været med til at skade forhandlingerne.

I stedet er Yahya Sinwar strøget til tops.

Han anses for at være hjernen bag angrebet i Israel 7. oktober sidste år, hvor omkring 1200 israelere - ifølge israelske opgørelser - blev dræbt.

Her blev også taget 250 gidsler med til Gaza, og det fik Israel til at angribe.

Omkring 40.000 mennesker er ifølge palæstinenserne blevet dræbt. Der boede omkring 2,2 millioner mennesker i 2023.

Onsdag fortsatte kampene. Men med hjælp udefra bliver der altså arbejdet på en mulig våbenhvile.

Den skal ifølge Reuters afslutte kampene i Gaza og sikre, at de tilbageværende israelske gidsler frigives i bytte for palæstinensere fængslet i Israel.

De to parter er dog uenige om flere ting. Både rækkefølgen og andre spørgsmål.

Hamas vil have stoppet krigen og de israelske soldater ud af Gaza som en forudsætning for at frigive gidslerne.

Omvendt vil Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kun have en pause i krigen, så der kan frigives så meget gidsler som muligt.

Han har flere gange understreget, at krigen kun kan slutte, når Hamas er udryddet.

Så er spørgsmålet, hvad det ender med torsdag.

Den israelske regering har ifølge Reuters bekræftet, at en delegation kommer, men onsdag eftermiddag dansk tid var det uklart, om Hamas kom.

En unavngiven repræsentant for Hamas siger til dpa, at det er usikkert, om de deltager. Reuters skriver, at de bliver væk.

Frem for nye forhandlinger vil Hamas have en plan for at gennemføre det forslag, som blev præsenteret i juli, lyder det.

- At gå til nye forhandlinger giver besættelsesmagten mulighed for at indføre nye betingelser og bruge en labyrint af forhandlinger til at gennemføre flere massakrer, siger Sami Abu Zuhri fra Hamas til Reuters.

/ritzau/