Lolland er blevet herligt international

MARIBO Tøjet er genbrug, transporten er grøn og hjemmet er beskedent, men nær den natur, som Susana Toro Zapatas hjerte brænder for. Sammen med sin mand Jonas er hun for nylig flyttet ind i et hyggelige hus midt i Maribo, hvor parret under den indledende ombygning har taget sig den luksus at indkøbe et par bordplader i granit - en luksus, som den 31-årige Susana er glad for at have taget sig. Hun er trods alt geolog og elsker det smukke naturlige materiale, der også er populært i hendes hjemland.

Hjemmet er vigtigt, når man bor i et fremmed land. Ikke mindst i en by som Maribo, hvor der kan være meget stille, når man kommer fra en storby som Medellin, der i sit klima af evigt forår emmer af trafikstøj, hundebjæffen, musik og snak overalt i gaderne året rundt.

Nej - Maribo er absolut ikke som Medellin, hvor mennesker suser ind og ud og besøger hinanden uformelt dagen lang, så Susana var straks med på idéen, da Jonas efter deres ankomst til Danmark i december 2017 foreslog at etablere et kultursted, hvor folk kunne mødes.

- Jonas havde på det tidspunkt rejst rundt i mange år, så vi var begge ret nye i byen, hvor der mig bekendt ikke boede en eneste latinamerikaner, så vi ville rigtigt gerne lave noget, der kunne skabe os et netværk, siger Susana, er lige nu læser en kandidatuddannelse på geologi-uddannelsen på Københavns Universitet. Hendes speciale kommer til at handle om effekten af klimaforandringerne i højlandet i Honduras, hvilket kræver et længere feltstudie, men det tager hun meget gerne med.

- Sammen med Jonas har jeg blaffet i Polen og Rusland og andre steder af Verden, så jeg er vant til at kaste mig ud i Verden og tage tingene, som de kommer, siger den engagerede geolog, der for nogle uger i efteråret midlertidigt forlader sin tilværelse i Danmark, hvor tingene har ændret sig til det bedre i de seneste måneder.

Femern gør en forskel

- At jeg er blevet gladere skyldes især, at jeg gennem mit engagement i Green House og som tilflytter-ambassadør har mødt andre på min alder fra Spanien og Latinamerika, som jeg kan dele mine oplevelser og drømme med, siger hun og fortæller, at mange af de nye tilflyttere er blevet ansat som professionelle på Femern-projektet. Desuden har hun gennem netværket opdaget, at mange fra Peru bor på Vestlolland, så hun pludselig møder mange med samme baggrund, når der er sammenkomster på Green House.

- Det er utroligt vigtigt for mig, for selv om jeg nu taler rigtigt godt dansk, så er der mange flere nuancer på spansk, og det gør det lettere at udtrykke mig præcist, siger Susana, der kun har én hovedpine tilbage: Hvad skal hun bruge sin kandidatgrad til - og hvor er der mest brug for hende?

Miljø og klima

I Colombia havde hun et godt job som professionel inden for offentlige miljøundersøgelser, hvilket måske kunne lyder som noget, der passer ind i en tekniske forvaltning i en kommune. Men hendes kandidatafhandling peger i en noget anden retning.

- Jeg ville rigtigt gerne gøre noget for dem, der kommer til at lide allermest under klimaforandringerne, så i den sammenhæng er Maribo jo lidt langt fra de organisationer, der arbejder med den slags problematikker, siger hun og oplyser, at hun allerede nu samarbejder med foreningen "Verdens Skove" omkring sit projekt i Honduras.

- Det kan også være, at man ender med et engagement på frivillig basis og har et mere jordnært administrativt lokalt arbejde fra 9 til 16 til daglig. Det ser jeg frem til at prøve også på et tidspunkt, siger geologen, der på ét vigtigt punkt synes, at Danmark er helt fantastisk at være i.

- I Colombia arbejdede jeg typisk fra 6 morgen til 18 om aftenen - også hver anden lørdag, og det er jo en alt for stor byrde, siger den nye maribonit, der derfor ikke er ret meget i tvivl om, hvorfor danskerne ofte udnævnes til det lykkeligste folk i Verden.

- Det er fordi man ikke behøver at arbejde sig ihjel og samtidig har en tryghed, hvis man bliver syg eller mister sit arbejde. Man har tid til at være noget for hinanden, og man har tryghed i livet, så jeg føler mig meget privilegeret ved at bo netop her, siger maribonitten, der også sætter pris på den store grad af ligestilling, som findes i Danmark.

- I Colombia forventer man altid, at det er kvinden, der ordner det huslige - og det kan man altså godt blive træt af ind imellem, siger hun og fortæller, at der dog også er mange ting, som danskerne kunne lære af colombianerne.

- Jeg kan godt lide, at vi er spontane i Colombia og bare besøger hinanden, når vi har lyst. Og så kunne danskerne lære af vores glæde ved at danse. Vi fester for at danse, mens en del danskere fester for at drikke og snakke, og det er da synd, siger hun og fortæller, at hun ikke regner med et liv, hvor parret skal bo delvist i Colombia.

- Det er svært, hvis man vil opretholde sin danske opholdstilladelse, siger hun og oplyser, at hun dog godt kan forestille sig et liv, hvor hun kommer til at rejse meget, hvis hun kommer til at arbejde med klimaforandringer.

- Vi overvejer også ikke at få børn af hensyn til klimaet og den usikkerhed, som Verden befinder sig i lige nu, men det sætter os jo samtidig fri til at gøre en forskel hvor som helst på Jorden, siger Susana Toro Zapata.

- Det er sandsynligt, at vores base forbliver i Maribo, siger colombianeren, som man kan møde i The Green House, hvor hun har været projektansat på Craft Days - og er frivillig.