Naturtab ved nedrivninger bør stoppes

LOLLAND: Da miljøminister Lea Wermelin i slutningen af september gav Vordingborg Kommune sejren i kampen om at blive ”Danmarks vildeste kommune”, stod mange lokalt engagerede på Lolland skuffede tilbage.

Lolland var sammen med ni andre kommuner med i finalen – blandt andet fordi man udnytter, at forladte og usælgelige grundstykker kan omdannes til natur-oaser. Det er sket 17 gange siden 2017, men alligevel mener mange, at man kunne gøre endnu mere.

Ifølge medlem af udvalget for Teknik og Miljø Per Kim Nielsen ryddes der med statstilskud i ryggen hvert år cirka 100 grunde i Lolland Kommune. Herefter sættes grundene til salg. Byder ingen på dem, så tager kommunen dem ind til vurdering af, om de skal omdannes til ”Natur-oaser”.

Men det er langt fra ambitiøst nok, mener Erling Petersen, der bor på Vestlolland og står bag undersøgelsen af de mange nedrivninger.

- Hvis man mener noget med, at man vil have biodiversitet og hjælpe insekterne og dyr, så får man da ikke bedre mulighed, end at lade de gamle biotoper bestå. I et land som England ser man det som noget helt naturligt, at man lader bygningerne forfalde, mens naboerne kan følge med i, hvordan naturen gradvist rykker ind. Det gør landskabet mere interessant, og det er også det mest miljøvenlige, siger han og foreslår, at man i stedet for at sælge grundene, altid først undersøger, om det vil gavne miljøet at lade grunden overgå til natur.

Det handler om penge

Den opfattelse er Danmarks Naturfredningsforening på Lolland enig i, fortæller Gunvor Thorsen, der er næstformand i DN Lolland.

- Når det gælder de grunde i det åbne land, hvor huse rives ned, så burde kommunen bestemt udlægge flere til naturoaser, men den primære strategi er jo stadig at rydde flest mulige grunde. Statens puljemidler til nedrivning rækker længere, hvis der også sælges en masse grunde, og derfor er grundsalg en del af strategien, siger hun – for dog at tilføje, at nogle grunde er mere interessante end andre.

- Vi mener, at kommunens naturfolk altid burde få mulighed for at kigge de grunde ud, som allerede har et natur-indhold, og som kan indgå som en ”naturens trædesten” for at forbinde nogle af de grønne korridorer med hinanden. Beliggenheden kan være afgørende, så naturen kan vandre og sprede sig i landskabet – det være sig agerhøns, frøer, insekter, planter. Det kan være vigtigere end det konkrete antal grunde.

By-nedrivning i orden

I forhold til byerne ser DN anderledes på det.

- Ved at rydde grunde i byerne, bliver der plads til byudvikling, og derved forhindrer man, at byerne vokser ud i det åbne land, siger Gunvor Thorsen, der dog oplever, at mange vil ændre på politikken.

- Politisk er der en bred accept af den måde, som Park og Vej forvalter de grønne områder, så det kan bestemt godt være, at tingene ændrer sig til det bedre, siger hun - og glæder sig over at kommunen i dag har en forpligtigelse til at pleje naturoaserne. Det vil sige, at vandhuller skal vedligeholdes, og at der skal ryddes for at tiltrække insekter og lignende, oplyser hun og tilføjer, at hun dog mærket, at naturen er i medvind for tiden, så de er håb om, at tingene vil ændre sig.

- Det kan vi også mærke i kraft af, at vores og Lolland Kommunes appel til borgere og landmænd om at lade rabatter og grøftekanter stå til glæde for naturen, virker. Holdningerne er langsomt ved at ændre sig. Men naturen er i krise, og der skal gøres mere nu.

Se også politikernes kommentarer til nedrivningerne