Til te på herregården
Kom med til te på den gamle herregård på Vestlolland. Pressefoto.
Museum Lolland-Falster
Reventlow-Museet holder temarundvisninger hen over sommeren med kage som tema.
PEDERSTRUP: Hvad blev der serveret til Danmarks første rigtige børnefødselsdag i 1808? Hvad er punch? Hvilke kager kunne familien Reventlow lide? Og hvor kom sukkeret og teen egentlig fra?
- I forbindelse med etableringen af vores café i kongesalen på Reventlow-Museet vil vi gerne tilbyde vores gæster en ny type af minirundvisning. Her bliver omdrejningspunktet det søde køkken og de drikke, der hørte til, og ikke mindst de lækkerier, der kunne indfinde sig på Reventlow-familiens borde, fortæller Louise Sebro, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.
Det var i 1700-tallet at de varme drikke som kaffe, te og chokolade blev omdrejningspunktet for overklassens sociale liv – og også blev en integreret del af livet på herregårdene. De eksotiske produkter kom fra Afrika, Kina og Amerika, og alle blev sødet med sukkeret fra plantagerne i Dansk Vestindien. Sukkeret blev også brugt til den populære festdrik punch, som blev serveret af den smukkeste blå punch-bowle af norsk glas, når der var fest på Pederstrup.
Da familien Reventlow holdt til på Pederstrup i tiden omkring år 1800 var det ikke bare de søde drikke, der var populære, men også konfekt, kager og lækre desserter. Da det store brændekomfur kom til i midten af 1800-tallet, voksede mulighederne for at bage store kager frem. Og i omvisningen fortæller vi om denne forandring. Det skete samtidig med, at det lollandske sukkereventyr begyndte – og sukkerroen blev introduceret, fortæller Louise afsluttende.
På turen rundt fortæller museets inspektør om periodens søde retter og til slut ender man i Café Frederikke, hvor der er dækket op med kage og kaffe, te eller saft.
Billetter til rundvisningerne skal købes på forhånd via museets hjemmeside: www.museumlollandfalster.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet