Den rasende trafik

Af Anja Kivac

KLUMME. Efter et par måneder i København har jeg fundet ud af, hvor farlig trafikken er herinde. Og nu vil I måske tro, jeg snakker om bilerne. Men nej, jeg snakker om cykeltrafikken. Folk på cykel i København er konger og dronninger af trafikken. Jeg har set Christianiacykler stoppe busser i lyskryds, lastbiler, der bliver nødt til at vente høfligt på alle højresvingende mennesker med cykelhjelme. Det virker som om, bilerne herinde slet ikke hører til - de er bare i vejen.

Jeg cykler selv herinde, og jeg er mægtig glad for, at jeg ikke er afhængig af offentlig transport, men det ikke lige nemt at gebærde sig i den københavnske cykeltrafik. Jeg er adskillige gange blevet kaldt klovn og blevet råbt af, fordi jeg glemmer at række hånden op til stop eller glemmer at køre helt ind til højre på cykelstien. I starten generede det mig ikke, og jeg lovede mig selv aldrig at blive så aggressiv.

Efterhånden som jeg har indrettet mig til de vilde regler for cykling, tog jeg dog mig selv i at råbe efter folk, som lydløst halede ind og lavede en hasarderet overhaling på en af de smalle cykelstier i København. Jeg har ringet som en sindssyg med min ringeklokke efter de brede Christianiacykler, som bare fylder det hele. Folk inklusiv mig selv stresser af sted, som om vi har vor egen tour de København i gaderne.

Så her sidder jeg efter et par måneder i København. Jeg er gået fra forvirret falstring på cykel til en aggressiv københavner. Men sådan er det herinde i storby-junglen - man må rette sig ind, så man ikke ender som cyklisterne i sangen De 10 små cyklister. Det næste bliver vel, at jeg anskaffet mig en Christianiacykel?!