En sand kærlighed

Folketidende.dk bliver læst af mange - også ude i den store verden, hvor mange borgere fra Lolland-Falster har bosat sig.

Hvad enten det er for en stund eller for altid, så følger de stadig med i de lokale begivenheder via www.folketidende.dk, der kan læses når som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Blot man er i nærheden af en computer med internetforbindelse...

Men hvem er læserne derude i den store verden - og hvordan er de endt, hvor de er? Mød en af dem, Julie Bergdal Kolath, her:



”Mit liv lige nu foregår seks timer før jeres tid. I Thailand, Kata Beach på Phuket, hvor jeg arbejder som guide for Spies. For bare et år siden så alt helt og aldeles anderledes ud. Jeg boede i Rødby på Lolland, hjemme hos mor og far.

Jeg blev student og ville tjene penge, så alt var klart til, jeg skulle flytte hjemmefra, dejlig praktisk, alt var planlagt, men hvor fedt et liv er det? Derfor skulle en drøm om at være guide ud af systemet, og nu sidder jeg altså her i december måned i 30 graders varme og to sæsoner senere.

Guide-livet er for mig som en håbløs kærlighed. Jeg har forelsket mig hovedkulds og har svært ved at give slip på denne fantastiske tilværelse. Jeg har tænkt lidt over min nye forelskelse. Hvad gør den ved mig? Og kan en flirt med guidelivet vinde over ægte kærlighed til fædreland - og ikke mindst Lolland?

Januar 2010 tog jeg på guideskole på Mallorca. Da jeg tog af sted lå sneen højt. Aldrig i mit liv havde jeg set så meget sne som den vinter. Jeg kom frem til forår og en masse nye mennesker, som var som mig. På Lolland havde jeg været ret alene, fordi størstedelen af mine venner var ude og rejse eller var flyttet for at studere videre. Jeg var tilbage, og måtte finde et job.

Jeg søgte 72 stillinger på Lolland-Falster og i København, men uden held. Det gjorde, at livets første rigtige prøve viste sit grimme ansigt - afslag, og så hele 72 stk. på en ret kort periode. Det var et helvede, og jeg følte mig som absolut ingenting. Ingen erfaring sagde alle. Dagene blev længere og længere, og jeg blev mere og mere rastløs. 

Til slut lykkedes det mig at få afløservagter på Scandlines og bedst af alt - komme ind på Spies’ guideskole, og der kom min redning. Nye venner og minder for livet, og på de to uger, følte jeg, at alt var ændret. 

Jeg savnede familien og Lolland, men at vende tilbage var specielt. Der var ikke sket noget overhovedet. Sneen lå i samme mængder, og folk var bare i gang med endnu en uge. Men jeg var anderledes. Helt klart.

På de to uger blev jeg endnu mere klar, og jeg måtte bare af sted, og ud til mere, og større. Lolland og jeg var på rekordtid vokset fra hinanden. Jeg måtte gøre det forbi med min barndomskærlighed, pakke tasken og tage af sted, jeg så ikke noget godt i det mere, kun min kære familie.

Min flugt gik til Cypern. Det var hårdt, for selv om man føler, man er færdig et sted, er der bånd der binder - og her var det altså familien. 

Tårer, en knude i maven og frygt var, hvad der prægede min flyvetur til Cypern. Jeg husker alt fra den dag alt for godt, det var frygteligt. Havde jeg nu gjort det rigtige? Familien respekterede det, men alligevel var det åbenlyst, at min drøm skabte tårer hjemme, og det var utrolig svært at tackle.

Efter noget tid begyndte alt dog at falde på plads. Deres liv fortsatte og Skype er Guds gave til folket i sådanne situationer! Mit liv fortsatte i den grad, og her opstod flirten til den græsk/tyrkiske skønhed - Cypern! Hvidt sand, turkis vand, varme, muligheder, oplevelser og nye venner.

På Cypern var vi 15 mennesker i teamet, og jeg endte både med at have en reserve morfar, to reserve brødre, og de to søstre jeg aldrig havde haft. Vi matchede alle sammen hinanden helt perfekt, og vi var en kæmpe familie, der levede og arbejdede sammen i sol, sommer, og paradis - hvordan kan man ikke forelske sig i det? 

På de seks måneder lærte jeg utrolig meget. Fra at være skræmt og tude hver gang jeg så mine forældre og min lille hund på Skype og tvivle på, om jeg kunne klare at skabe mig et liv her. Til at springe ud i alting, ringe hjem og fortælle gladelig, hvad jeg nu havde oplevet, og at have skabt mig en hverdag - samt en hel reservefamilie. 

Ung kærlighed holder dog ikke evigt. Efter fire måneder med 30-40 grader varme, sol, tørke, og utrolig mange mennesker, begyndte jeg at få følelser for min forrige forelskelse igen.

Jeg begyndte at savne regnen, gråvejret, klimaet, som var mere behageligt, hotdogs, dansk musik, og min dejlige seng og fjernsyn med danske kanaler og dansk humor. Og duftene, der hærger Danmark en skøn sommerdag; græs, sommerregn, marker og grill-aften.

Jeg savnede min familie helt ekstremt, og ville bare gerne gå en lang tur ude ved markerne med min hund, og så komme hjem til mors mad, for derefter at sidde på terrassen hele aftenen og kigge og nyde lyden af INGENTING. 

Det måtte jeg bare hjem og få en lille dosis af. Da jeg kom hjem, regnede jeg med store forandringer. Jeg følte jeg havde været væk i flere år, for igen var jeg en helt anden, end da jeg rejste, men intet var sket. Folk fortsatte endnu i deres trummerum, Ingen ombygninger, Rødby var stadigvæk lidt trist, tom og faldefærdig. Heldigvis var oasen derhjemme fabelagtig, og jeg fik den sommerferie, jeg havde drømt om. 

En uge med en gammel flamme gjorde ikke den store forskel, så jeg glædede jeg mig til at komme tilbage til min sydlandske flirt. Udover det søgte jeg vintersæson på Phuket i Thailand, og jeg fik det, og så begyndte sommerfuglene i maven for alvor - nu var det seriøst med denne flirt. 

10 dage hjemme med alt hvad hjertet begærer af dansk mad og danskhed overalt. Nu var det Thailand, det gjaldt, med store kulturelle forskelle, og nye udfordringer. Min kærlighed til det danske var nok for nu, og jeg flygtede endnu engang med flirten for at få nye oplevelser. Og det skal jeg lige love for jeg fik.

Som guide lever man virkelig et luksusliv, idet firmaet naturligvis vil have guider, der taler lige fra hjertet, når de for eksempel fortæller om udflugterne. Hvordan skal man kunne huske alle udflugter, samt forklare billedligt nok til gæsten, hvor fantastisk det egentlig er? Man tager ud og ser alting selv!

Vi har selv været i gæstens sted, siddet klar med kamera og åben mund i chok over, hvor utrolig her er. Vi har overnattet på en ø i bungalows, og hørt de vilde aber lave ballade i de sene nattetimer, hvorefter vi stod op til stranden fra de irriterende paradisreklamer på tv. 

Vi har snorklet rundt med fisk i alverdens former og farver, nogle så tæt på at de kildede ens krop. Vi har redet på elefanter, gennem junglen og set vilde dyr. Oplevelserne tager ingen ende, og selvom vi er ovre intro-perioden nu, oplever man sære og spændende ting hver dag. Man møder eksotiske dyr, og smil fra et folkefærd, der er taknemmelige, venlige og smilende.

Naturen her er smuk og storartet. Strandene brede lyse og lækre. Bjergene brager op, i en enorm kontrast til det flade Lolland, og lige for tiden er min største bekymring, hvor jeg skal tilbringe min ferie. Bali? Eller Malaysia? 

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sidde med sådanne beslutninger, men det er, hvad min flirt giver mig. Paradis, en hverdag udover det sædvanlige og udfordringer, jeg ikke ville kunne få på Lolland. Jeg er helt forelsket. Forelsket som en teenagepige i en popstjerne og vil for intet i verden bytte mit liv ud med noget andet lige nu. Hvordan skal Lolland nogensinde kunne hamle op med det?

Jo, ser du. En flirt er en flirt, men gammel kærlighed ruster ikke. Jeg er forelsket i guidelivet og den fantastiske og surrealistiske hverdag, det giver mig, Jeg føler lidt, at det er en drøm og må se billederne igen og igen fra alle de ture, vi har været på, for at forstå, at det er min hverdag nu, og i de næste fem måneder. 

Men - Danmark har familie og kæledyr. Danmark har venner, humor og minder. Danmark har dansk jul, med guf, kalenderlys, juletræ og samling. Danmark har dansk frokost, frikadeller og flæskesteg.
Danmark har personligheder, der er så forskellige som nat og dag, men alligevel bor i et lille bitte land, og bidrager til et rygte, der siger, at vi er det gladeste folkefærd i verden. Danmark har et fungerende uddannelsessystem, en hjemmepleje, en vis sikkerhed, samt en velfærd og respekt, som thaierne kun tør drømme om. 

Danmark har alt, og i min leg med flirten har jeg lært at værdsætte sand kærlighed. Jeg er forelsket i flirten, og alt hvad den giver mig, men jeg elsker Danmark. Jeg er stolt af at komme fra Danmark, og ikke mindst Lolland.

Når folk hører, hvor jeg er fra, siger de altid, at lollikker har benene solidt plantet, og er det det førstehåndsindtryk, vi giver, når vi kommer ud, så er jeg utrolig godt tilfreds, og en lille smule stolt. 
Hvilken kærlighed. Engang i mellem skal der åbenbart bare afstand til for at skabe nærhed.”